Hvorfor intensivere undervisning i menneskerettigheder?
Siden terrorangrebet i 2001 er der sket et voldsomt skred i respekten for menneskerettighederne. Amnesty vurderer, at det er nødvendigt at intensivere vores arbejde for at genoprette og udvikle en levende menneskerettighedskultur i det danske samfund. En kultur, der kan fungere som bolværk mod krænkelser af og nedbrydning af respekten for menneskerettighederne.
Menneskerettighederne er kommet under pres globalt. Frygten er blevet en voldsom drivkraft. Frygt for terror, frygt for at blive oversvømmet af indvandrere, frygt for "de andre" og frygt for slyngelstater med masseødelæggelsesvåben. Politisk er det kravet om sikkerhed, der er dominerende. Kortsigtede politiske og militære løsninger har ført til nedslidning af retsstatsprincipper og menneskerettigheder, stigende uligheder, opbygning af racisme og fremmedfrygt, opdeling af samfund og løsninger, der kan føre til vold og yderligere konflikt.
I Danmark har konsekvenserne bl.a. været svækket retsbeskyttelse, cementering af en stram udlændingepolitik med klare diskriminatoriske elementer, fremmedangst og radikalisering af subkulturer.
Grundlæggende er der tale om en værdikamp i samfundet og internationalt mellem en dagsorden, der er domineret af krav om sikkerhed (for vesten) - om nødvendigt gennem opgivelse af menneskerettigheder - og en dagsorden, der tager udgangspunkt i, at menneskerettighederne er vores fælles værdigrundlag for holdbare løsninger, der kan fremme vores indbyrdes sikkerhed og mulighed for vores liv og livsgrundlag. Amnesty tilslutter sig den sidste af disse to dagsordner.
Samfundets styrke til at opretholde, forsvare og udvikle menneskerettighederne afhænger imidlertid i høj grad af, hvor grundfæstet forståelsen af rettighederne er i befolkningen, blandt lærere, eksperter, mediefolk og politikere. Dvs. i hvor høj grad, de er en del af en levende menneskerettighedskultur, hvor vi forstår og diskuterer, hvorfor menneskerettighederne er så vigtige for os som mennesker.
Menneskerettighedskulturen er ikke dybt rodfæstet. Menneskerettighederne er blevet taget for meget for givet, og diskussionen om dem er både for selektiv og primært henlagt til en akademisk verden, især inden for jura. Det betyder, at der sjældent er stor modstand mod svækkelser, hvis "sikkerheden" eller den "politiske virkelighed" kræver det. Og svækkelser ledsages ikke af stærke reaktioner eller diskussion bredt i samfundet. Amnesty er bange for, at menneskerettighederne ikke er stærkt nok funderet, hvis vi for alvor kommer under pres f.eks. ved en omfattende terroraktion i Danmark.
Derfor ønsker Amnesty at styrke befolkningens forståelse og støtte til menneskerettighederne og at genoprette og udvikle en levende menneskerettighedskultur i det danske samfund.