Bemærk: Hæfterne Idékatalog, De komplekse rettigheder - essaysamling og opgavehæfte og Børn har også rettigheder – undervisningshæfte er ikke længere på lager. De vil blive trykt igen i starten af år 2011 men indtil da kan de downloades via hjemmesiden.

Her finder du Amnestys undervisningsmateriale til folkeskolens indskoling, mellemtrin og udskoling

Idékatalog [2]
Alle klassetrin
Idékataloget indeholder diverse forslag til anderledes, sjove og lærerige måder at arbejde med børns rettigheder på i undervisningen.

Børn har også rettigheder - undervisningshæfte og plakat [3]
Indskoling

Hjælp rumvæsenet Croc med at forstå, hvordan menneskene på jorden lever. Eleverne skal svare på Crocs spørgsmål og derved få kendskab til menneskerettigheder.

De komplekse rettigheder - essaysamling og opgavehæfte [4]
Udskoling
Essaysamlingen har til hensigt at bringe den evigt aktuelle debat om menneskerettighederne ind i undervisningen og gøre opmærksom på, at det betaler sig at råbe op om menneskerettighedskrænkelser verden over.


Andre materialer

Rettighedsverdenskort - plakat [5]
Alle klassetrin
Plakat med menneskerettighedserklæringen i form af et verdenskort.

Børnekonventionen - plakat [6]
Alle klassetrin
En forenklet udgave af FN's konvention om Barnets Rettigheder skrevet af børn på en plakat, lige til at hænge op i klassen.

Den store flugt [7]
Mellemtrin

Et spil om en gruppe flygtninge, der flygter fra deres hjemland for at leve i frihed. Under flugten støder deltagerne på en række problemer vedrørende menneskerettighederne, som de skal prøve at løse i grupper.

På flugt [8]
Udskoling
På flugt er et aktivitetsforløb om flygtninge, der består af et diskussionsoplæg om flygtningeproblematikken, et oplæg til rollespil om emnet samt et brætspil.

Slaver og I Skjul - et undervisningsmateriale til to animerede dokumentarfilm [9]
Udskoling
"Slaver" og "I skjul" er to korte animerede dokumentarfilm, som egner sig til undervisning på folkeskolens mellemtrin og opefter. Den ene handler om nutidens slaveri og den anden om uledsagede flygtningebørn.

Film: Langt fra Paradis [10]
Udskoling
Filmen "Langt fra Paradis er en kortfilm", der sætter spørgsmålstegn ved opfattelsen af det gode liv gennem interviews på en losseplads og blandt backpackere i Guatemala. Filmen egner sig som oplæg til diskussion i folkeskolens ældste trin og opefter. Undervisningsmateriale til filmen er under forberedelse.

Film: Børn om Børnerettigheder [11]
Alle klassetrin
Filmen består af interviews med børn fra KonTiki skolen i Hillerød. Filmen kan egne sig som oplæg til diskussion i alle klassetrin.

Sang: Alle børn har ret [12]
Alle klassetrin
Sangen er skrevet af Kim Larsen og sunget af børn fra Tjørnegårdskolen i Roskilde.

Sang: It's a human right [13]
Alle klassetrin
Den engelske udgave af sangen "Alle børn har ret", der er skrevet af Kim Larsen og sunget af børn fra Tjørnegårdskolen i Roskilde.