02 okt, 2009, kl 09:00

En klimakatastrofe har ramt Danmark, og eleverne ender i en flygtningelejr, hvor de skal kæmpe om at kvalificere sig til en plads i det eftertragtede 'Asylcenter Bornholm'. Sådan lyder rammen om et rollespil, som skal lære elever fra 0. til 9. klasse på friskolen KonTiki i Hillerød om de moralske problemstillinger, som opstår, når mennesker er på flugt, og deres rettigheder sættes under pres.

Oprørsbevægelse straffes

Hvorfor er menneskerettighederne vigtige, hvordan indretter man det bedste samfund, og hvordan fordeler man ressourcerne? Det er nogle af de grundlæggende politiske og moralske dilemmaer, eleverne beskæftiger sig med i den fire dage lange undtagelsesstilstand. Projektet er iværksat i samarbejde med Amnesty Internationals danske undervisningsafdeling, Amnesty Interactive.

Skolen KonTiki er en af de Human Rights Friendly Schools, som indgår i Amnesty Internationals globale initiativ for at få menneskerettighedsundervisning på skoleskemaet verden over.

"Vi slår ned på oprørsbevægelse af enhver art. Hvis I ikke adlyder ordrer, vil I blive afstraffet og i yderste konsekvens miste livet," råber en af soldaterne, som overvåger lejren på græsarealet foran skolen. Et par dage før er eleverne blevet evakueret fra skolen, registreret med fingeraftryk og billede og er blevet afhørt på engelsk.

Ondt i maven

10-årige Clara fra 4. klasse synes, at livet som flygtning har været hårdt:

"Vi får kun et måltid om dagen. Vi fik kun sådan en lille sjat suppe både i går og i dag, så man må have ondt i maven, indtil klokken er lidt over to", siger Clara og bliver afbrudt af en lille pige fra 0. klasse, der ikke kan lade være med at afsløre, at hendes far altså havde givet hende pizza med alligevel.

Pigerne sidder ved bålet og snitter store pinde, som de skal bruge til at mose kartofler med. Kartoffelmos er dagens ret for det meste af skolen, mens 20 udvalgte elever sidder inden for i varmen og kan glæde sig til burgere og slik.

Ind i børnenes verden

Er det nødvendigt at aflyse den almindelige undervisning og udsætte eleverne for forskelsbehandling og militærlejr for at undervise dem i menneskerettighederne? Ja, mener en af konsulenterne på projektet, Mads Danker Danielsen, som er ved at skrive speciale om brugen af rollespil i undervisningen:

"Diskrimination og sult er ikke en del af danske børns hverdagsliv, så rollespil er en måde at få problemstillingerne bragt ind i deres verden."

I ugen op til rollespillet blev eleverne introduceret til menneskerettighederne, og skolen havde besøg af forskellige flygtninge. Blandt andet kom en pige, der har siddet i Sandholm-lejren og en jødisk flygtning fra 2. Verdenskrig.

Skoleleder Ane Fabricius mener, at rollespillet kan bidrage med en følelse, som gør flygtningenes historier til mere end bare spændende beretninger:

"Jeg håber, rollespillet vil give børnene en større fornemmelse af, hvad det vil sige at være i en flygtningelejr med de momenter af venten, vilkårlighed og knaphed på ressourcer, som hører med," siger hun.

Human Rights Friendly Schools

14 lande deltager i Amnestys Human Rights Friendly Schools, som foruden Danmark også tæller f.eks. Storbritannien, Israel, Ghana og Marokko. Mads Danker mener, at problemet for danske børn er, at de måske ikke i lige så høj grad kan relatere til, hvorfor menneskerettigheder er vigtige, som børn kan i 3.verdenslande.

Læs mere om Human Rights Friendly Schools

Med rollespillet bliver problemstillingerne mere interessante for børnene, fordi de får en personlig tilknytning til dem, siger han. På trods af alle strabadserne er Clara fra 4. klasse da også glad for at prøve livet som flygtning:

"De rigtige flygtninge, de har det meget værre, de kan ikke bare lige holde en pause og sidde og snakke," siger hun. "Man lærer ret meget, for nu kan man prøve at lade være med at brokke sig så meget og tænke, at man har det jo faktisk ret godt, som man har det."

Djævelens advokater

Udover at være konsulenter på rollespillet spiller Mads Danker Danielsen og hans kollega Jens Bäckvall også selv med. Med soldateruniform og ophøjet ro agerer de lejrvagterne fra NATO. De kommunikerer på engelsk med eleverne, når de informerer om udviklingen i undtagelsestilstanden eller beder eleverne komme med forslag til, hvordan samfundet skal indrettes efter klimakatastrofen.

Samtidig fungerer de som djævelens advokater i diskussionerne med eleverne for at få dem til at reflektere over konsekvenserne af de forslag, de kommer med.

Overalt på skolens område summer det af små diskussioner på dansk og engelsk om årsager til og løsninger på, at nogle får burgere og andre får kartoffelmos, at elever fra 'Modstandsbevægelsen' bliver tilfældigt arresteret, og at oprør mod uretfærdigheder forbydes.

Sprogproblemer

Ifølge Jens Bäckvall har det virket rigtig godt at sætte eleverne i denne usikre situation, hvor de ikke ved, hvad der skal ske, og de mødes af fremmede mennesker, der taler engelsk. Det river eleverne ud af deres almindelige hverdag og giver dem et billede af, hvordan bl.a. sprogproblemer er med til at gøre flygtningelivet frustrerende. Det er imidlertid vigtigt at finde en balance i, hvor langt man går over for eleverne, mener han.

"Man må ikke overskride elevernes grænser så meget, at de kun fokuserer på det negative, så lærer de ikke noget," siger Jens Bäckvall, som sammen med Mads Danker sørger for at holde en rar tone, når de spankulerer rundt i militæruniform for at tale med eleverne om problemerne i lejren.

Refleksionen kommer bagefter

Mads Danker og Jens Bäckvall lægger meget vægt på, at undervisningen ikke slutter, når rollespillet slutter. Mens spillet er i gang, har eleverne travlt med at opleve. Efter rollespillet skal der bruges meget tid på, at eleverne sammen med lærerne reflekterer over, hvad der skete i spillet, og hvordan spillet relaterer sig til situationer i det virkelige liv.

For at blive rustet til udfordringerne har lærerne både været på rollespilskursus og været på kursus i menneskerettighedsundervisning i Amnesty Internationals undervisningscenter Amnesty Interactive.

Lærerne skal efter rollespillet tale med eleverne om de ubehagelige eller gode oplevelser, de har haft, og sørge for, at der reflekteres over følelserne. F.eks. skal de små elever tegne deres oplevelser, og herefter kan de ønske at komme til at snakke med en person, som de eventuelt har haft en ubehagelig oplevelse med i løbet af spillet. Det giver også lærerne en mulighed for at sige fra over for den rolle, de har spillet.

Egoistiske sider

I det hele taget skal lærerne medvirke til, at roller og virkelighed igen bliver adskilt efter spillet. Det er især vigtigt, fordi de ældre elever som en del af spillet forsvarer holdninger, der knytter sig til deres rolle, og det kan bringe egoistiske sider frem.

Ligegyldigt, om børnene har udtrykt deres egne holdninger eller ikke, er det vigtigt, at de ikke efterfølgende bliver slået oven i hovedet med det, de har sagt i spillet, siger både Mads Danker og skoleleder Ane Fabricius.

Samtidig mener Ane Fabricius dog, at børnenes håndtering af de forskellige moralske dilemmaer viser, hvorfor det er så vigtigt med menneskerettighedsundervisning også for danske børn:

"Nogle børn mener jo, at vi kan overskride andres menneskerettigheder for at få vores egne ting igennem, så det vidner om, at det er rigtig, rigtig vigtigt med menneskerettighedsundervisning."

Tema om Kina

Selvom lejren rent fysisk nedbrydes fuldstændig efter rollespillet, fortsætter undervisningen i menneskerettigheder resten af året på skolen KonTiki.

Her kan de følelsesmæssige oplevelser, eleverne har haft i rollespillet, blive et godt udgangspunkt, mener Ane Fabricius. Rollespillet skal nemlig sættes i sammenhæng med brud på menneskerettighederne i Danmark og resten af verden, f.eks. skal nogle klasser have et tema om Kina senere på året:

"I Kina er der standretter, vilkårlige arrestationer og folk der bliver henrettet. De voksne kan nu sige til de større børn: 'Kan I huske det oprør, I selv lavede i flygtningelejren? Hvis det havde foregået i Kina, hvad var der så sket? Så var nogen sandsynligvis blevet skudt eller forsvundet.' "

Politisk undervisning?

Spørgsmålet er, om undervisningen ikke risikerer at blive for politisk?

"Det er selvfølgelig svært undgå, at det bliver politisk, men vi har haft mange udefra til at komme og holde oplæg, og jeg synes, vi er dygtige til 'på den ene og den anden side'. Samtidig er forældrene også dygtige til at være med til at vinkle tingene over for børnene," siger Ane Fabricius.

For at undgå, at undervisningen bliver for politisk, har Mads Danker og Jens Bäckvall sammen med lærerne på skolen KonTiki fokuseret på at rejse de relevante spørgsmål i forhold til menneskerettigheder og ikke komme med svarene.

"Ved lejrrådene har eleverne haft mange forskellige perspektiver på problemstillingerne, og det vigtige er, at spørgsmålene er gået igennem hovedet på dem, ikke hvad de svarer", siger han.