Danske kvinder, der udsættes for voldtægt, diskrimineres i lov og praksis. Kun én ud af fem anmeldte voldtægter ender med en dom i retten. Omkring tre ud af fire sager henlægges, uden at en dommer ser på sagen. Amnestys rapport 'Sagen henlagt', som blev lanceret den 16. september 2008, dokumenterer manglerne i lov og praksis om voldtægtssager i de nordiske lande.
I Danmark bliver der hvert år anmeldt ca. 500 voldtægter. Undersøgelser tyder dog på, at kun et fåtal af alle voldtægter bliver anmeldt. Eksperter vurderer, at der hvert år bliver begået mellem 2000 og 10.000 voldtægter i Danmark.
Se tal og fakta om voldtægt i Danmark
En kvinde, der anmelder en mand hun kender i forvejen - ofte hendes nuværende eller tidligere partner - bliver behandlet med mistro i mødet med politi og advokater. Denne type voldtægt bliver ikke anset for at være en "rigtig voldtægt". Det viser undersøgelser af politiets arbejde med kvinder, der anmelder voldtægt.
Den mistro gør det sværere for en kvinde at bevise, at hun er blevet voldtaget, og at få sagen prøvet i retten. Hvis denne type voldtægtsanmeldelser endelig ender for retten, bliver der hensyn til relationen mellem offer og gerningsmand, og straffen bliver som oftest lavere. Den danske straffelov indeholder endda mulighed for strafnedsættelse, hvis voldtægtsofret og gerningsmanden gifter sig.
Det faktum, at der tages hensyn til relation mellem offer og gerningsmand er især problematisk, fordi langt størstedelen af voldtægter rent faktisk begås af en mand, som ofret kender i forvejen. Og fordi voldtægter, som begås af en nuværende eller tidligere partner, ofte er dem, der giver kvinden de største fysiske og psykiske mén. Amnesty anbefaler, at forholdet mellem gerningsmanden og ofret forud for voldtægten ikke bør have nogen indflydelse på strafudmålingen.
I dansk lovgivning anses sex med en kvinde, der ikke er i stand til at forsvare sig selv, slet ikke som voldtægt, med mindre gerningsmanden er direkte ansvarlig for kvindens tilstand. Sex med et forsvarsløst offer straffes kun med det halve af en voldtægt. Amnesty anbefaler, at tiltvunget samleje med et forsvarsløst offer betragtes som voldtægt i henhold til straffeloven.
Hverken voldtægter begået af personer kvinden kender eller sex med et forsvarsløst offer behandles altså i praksis som egentlige voldtægter. Kun overfaldsvoldtægter betragtes og behandles i praksis som "rigtige voldtægter". Og det, til trods for at ofret i over halvdelen af alle voldtægtssager har fysiske tegn på at have været udsat for vold. Da 60 pct. af alle voldtægtssager bliver henlagt inden sagen kommer for en dommer, tyder meget på, at sager henlægges selv i de tilfælde, hvor der er objektive beviser på vold. Amnesty anbefaler, at flere voldtægtssager kommer for retten, så ofrets og den anklagedes vidneudsagn kan fremlægges for en domstol.
Hvis en kvinde anmelder en mand for at have voldtaget hende, og han forsvarer sig med, at der var tale om frivillig sex, vil sagen ofte blive lukket på grund af bevisets stilling. Det betyder, at voldtægtsofre står dårligt i det danske retssystem - og ofte allerværst hvis offer og gerningsmand kender hinanden på forhånd.
Når det er kvindens ord mod mandens, falder sagen ofte ud til hans fordel. Sagen bliver lukket af politiet og anklagemyndigheden, fordi de vurderer, at beviserne er utilstrækkelige til en retssag. Det betyder, at mange voldtægtsmænd går fri. Amnesty anbefaler, at den danske voldtægtslovgivning skal ændres, så det helt tydeligt fremgår, at udgangspunktet for lovgivningen er beskyttelsen af ofrets ret til seksuel selvbestemmelse. Amnesty mener, at det er et brud på menneskerettighederne, at så stor en andel af de voldtægter, der anmeldes i Danmark, aldrig kommer for retten.
Amnestys arbejde for kvinders rettigheder tager udgangspunkt i FN's Kvindekonvention. Amnesty opfordrer den danske regering til at ændre den del af lovgivningen, der diskriminerer voldtægtsofre, og til at vedtage en handlingsplan, der adresserer den mangelfulde retslige beskyttelse af kvinder, der udsættes for voldtægt.