20 aug, 2010, kl 10:20

De seneste tre år har Amnesty været med til at sikre, at prides i de baltiske lande er blevet gennemført trods myndighedernes umiddelbare forbud. Og netop nu arbejder Amnesty for at forhindre vedtagelsen af et lovforslag i Uganda, som i værste fald kan medføre dødsstraf for homoseksuelle.

Læs mere: Ugandas 'anti-homoseksualitetslov' opildner til had [1]

'Laksen' er en pris, der gives til en organisation eller person der svømmer mod strømmen. "Amnesty signalerer med sit arbejde i fx Uganda at LGBT-rettigheder ikke er lig med særbehandling eller undtagelser. LGBT-rettigheder er menneskerettigheder. Det er et standpunkt som selv i Europa har svært ved at finde rod,” siger Hans Christian Seidelin, Landsforperson i LGBT Danmark.