Emadeddin Baghi blev løsladt fra Teherans Evin fængsel mod en kaution på 2,000 millioner rials (omkring 1,2 millioner DKK) om morgenen d. 23 juni. Billederne, der blev taget efter løsladelsen, viser, at han har mistet meget vægt under sit fængselsophold.
Emadeddin Baghi står anklaget for “propaganda mod staten” og “"konspirationer mod den nationale sikkerhed”. Anklagerne er baseret på et interview han udførte med en regeringskritisk religiøs leder, Grand Ayatollah Montazeri, som døde i december 2009. Interviewet, som blev lavet omtrent to år tidligere, blev vist på BBC Persia kort efter Montazeris død. Emadeddin Baghi blev arresteret få dage senere.
Emadeddin Baghi blev arresteret ved sit hus 6.45 om morgene 28. december 2009. Fire bevæbnede mænd i civil tiltvang sig adgang til hans hus, nægtede at fremvise identifikation og gennemtævede Baghis svoger under arresten. Da Emadeddin Baghi forsikrede sin kone og datter om, at han ville holde modet oppe i fængslet, sagde arrestanterne at han ikke ville overleve længe nok i fængslet til at behøve at holde modet oppe.
Filmskaberen Mohammad Ali Shirzadi, som filmede interviewet i 2007, blev også arresteret efter visningen på BBC. Han er ligeledes løsladt mod kaution.
Amnesty International anmoder de Iranske myndigheder om at frafalde alle anklager mod Emadeddin Baghi, da de udelukkende baserer sig på at han har udøvet sin grundlæggende ret til ytringsfrihed.
Amnesty International følger sagen, og indkalder til aktion hvis Emadeddin Baghi dømmes eller frihedsberøves.
Red liv med mobilen
Tilmeld dig Amnestys sms-netværk Lifeline og red liv med mobilen.Tilmeld dig Lifeline - sms LIFELINE til 1231
Lifeline er Amnestys underskriftsindsamling på sms. Din underskrift lægger pres på myndigheder og redder mennesker fra tortur, fængsling og henrettelser. Det koster alm. trafiktakst at tilmelde sig og deltage, og beskederne overtakseres ikke. Du har 14 dages fortrydelsesret. Ønsker du at opsige dit abonnement på mobiltjenesten, så send en SMS med STOP LIFELINE til 1231


Amnesty kæmper for menneskerettigehederne – se udpluk af vores sejre her »