Klik → print → send → red liv

Skriv for Liv er et verdensomspændende netværk på flere hundredtusinde personer, som hver måned hjælper andre mennesker, hvis rettigheder er blevet krænket. Mennesker, der sidder fængslet alene på grund af deres tro, mening, køn eller identitet.

I Danmark alene deltager over 25.500 personer i Skriv For Liv. De er med til at holde håbet i live hos mennesker, der sidder uretmæssigt fængslet. Endnu vigtigere er, at brevene kan betyde forskellen mellem liv og død.