Amnesty arbejder ud fra de 30 artikler i FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder, som blev vedtaget i 1948, om som understreger, at menneskerettighederne gælder for alle mennesker hele tiden. Underskrivelsen af Menneskerettighedserklæringen markerede et vendepunkt i verdenshistorien, idet verdens ledere her anerkendte menneskerettighedernes betydning oven på Anden Verdenskrigs rædsler. Det krævede mod og visioner.

Siden 1948 er en række andre menneskerettighedsinstrumenter blevet vedtaget internationalt. Men mange mennesker har stadig ikke mulighed for at nyde de rettigheder, som Verdenserklæringens 30 artikler burde sikre dem. Uretfærdighed, ulighed og straffrihed hersker stadigvæk i mange lande, og politiske ledere sætter egne politiske interesser før folkets bedste. Overgreb på civile, vold mod kvinder, manglende beskyttelse af flygtninge og brugen af tortur er blot nogle af de problemer vi står overfor i dag. Netop derfor er Menneskerettighedserklæringen lige så aktuel som den var, da den blev vedtaget i 1948.

• FN's Verdenserklæring om menneskerettighederne (1948)

• Europarådets Konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (1950)

• Konvention om flygtninges retsstilling (1951)

• International konvention om civile og politiske rettigheder (1966)

• Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (1966)

• FN's konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf (1984)

• FN's konvention om barnets rettigheder (1989)