I lande som Saudi-Arabien, Irak, Pakistan og Indien fængsles terrormistænkte uden dom, de udsættes for tortur og forsvindinger og gemmes væk i hemmelige fængsler. Tiltag indført som 'terrorbekæmpelse' bruges til at knægte fredelig opposition. Men også i Europa - herunder i Danmark - undergraver regeringer hævdvundne retsprincipper om f.eks. åbenhed i retssager.
Retsprincipper under pres
Da verden med USA i spidsen indledte den såkaldte krig mod terror for 10 år siden, kom grundlæggende retsprincipper under pres. Lige siden har Amnesty dokumenteret menneskerettighedsovergreb i forbindelse med terrorbekæmpelse. Selvom den nye administration i USA officielt har taget afstand fra mange af de tiltag, som har muliggjort overgrebene, mangler der stadig konkrete ændringer og et retsopgør, der kan placere ansvaret for tortur og andre krænkelser er stadig ikke på tegnebrættet.
Terror skal bekæmpes
- men med respekt for menneskerettighederne
Amnesty arbejder for at stoppe tortur, forsvindinger og ulovlige fængslinger. Terrorbekæmpelse skal både i lov og praksis ske med respekt for menneskerettighederne. Hvis staten krænker menneskerettighederne, skal regeringen såvel som enkeltpersoner stilles til ansvar for deres gerninger. Ofre for terrorisme og væbnede gruppers vold har ret til sandhed, retfærdighed og oprejsning.
Læs mere om kampagnen på (engelsk) amnesty.org
Læs mere: Baggrund for kampagnen





Læs mere om aktionen for kampagnen