Flere end 30.000 danskere er personligt engagerede i arbejdet for menneskerettighederne - det, vi i Amnesty kalder aktivismen.
Aktivismen skal være effektiv, så den hjælper flest muligt. Det sikrer vi os bl.a. ved, at vi alle arbejder mod samme mål. Aktivismen skal derfor understøtte dansk afdelings handlingsplan og tager udgangspunkt i de fokusområder, som er fastlagt heri.
Fire gange om året kommer aktivitetspakkerne [1]. En aktivitetspakke indeholder forslag til aktiviteter, som Amnestygrupperne kan udføre i deres nærområder - fx. gadeaktioner, underskriftsindsamlinger, foredrag og mediekontakt.
Vi arbejder hele tiden for at gøre vores aktivisme bedre. Derfor tilbyder vi træning og uddannelse i forbindelse med udvalgte kampagner og aktivitetspakker. Desuden beder vi alle om at evaluere aktivitetspakkerne.