3 millioner medlemmer verden over Bliv medlem nu

 
 
 
 

Stop tvangshjemsendelserne til Irak

 

18 jun, 2009, kl 15:33Den danske regering gør sig skyldig i en katastrofal fejlvurdering, når den gennemfører tvangshjemsendelserne af irakiske asylansøgere til det centrale Irak. Ved at ignorere anbefalingerne fra UNHCR bidrager regeringen nok en gang til at undergrave respekten for de FN-organer, der står vagt om menneskerettighederne og de internationale konventioner, mener Amnesty International.

 

Danmark er i færd med at begå en katastrofal fejlvurdering, når den i disse dage indleder tvangshjemsendelserne af irakiske asylansøgere til det centrale Irak. Det vurderer Amnesty International, som frygter, at hjemsendelserne får fatale konsekvenser for nogle af de irakere, der i den kommende tid tvinges til at vende hjem til en usikker fremtid i Irak.

Amnesty International kritiserer regeringens manglende respekt for UNHCR's vurdering af sikkerhedssituationen i Irak. UNHCR har klart og tydeligt beskrevet risikoen for tvangshjemsendte irakere i et brev til den danske regering. I brevet skriver UNHCR blandt andet, at ingen irakere fra de fem centrale provinser bør sendes hjem med tvang, før der sker en betydelig fremgang i både sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i landet. Alligevel nægter regeringen at lytte, og UNHCR's kritik bliver fejet væk af integrationsministeren med en kommentar om, at "UNHCR altid kritiserer Danmark".

"Regeringen kan ikke hævde, at den ikke var advaret om den alvorlige risiko ved at tvangshjemsende asylansøgerne til det centrale Irak. Alle alarmlamper lyser, men regeringens arrogante afvisning af de meget klare anbefalinger fra UNHCR, Amnesty International og Dansk Flygtningehjælp er desværre blevet et mønster for den nuværende regering", siger Lars Normann Jørgensen, der er generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.

Han understreger, at Danmark var med til at oprette FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) i 1950 og var det første land i verden til at underskrive FN's Flygtningekonvention i 1952. Dermed anerkender Danmark også UNHCR's mandat til at overvåge flygtningesituationen i hele verden.

"Danmark har altid været fortaler for, at andre lande skal følge FN's anbefalinger. Men når det ikke passer i den danske regerings politik, tilsidesætter man selv FN's anbefalinger. Dermed sender man det værst tænkelige signal til resten af verden om, at man ikke behøver at respektere FN. Danmarks status som foregangsland på dette område er for længst falmet. Millioner af irakere er på flugt, men denne regering har ikke viljen at hjælpe 282 af dem. Først har vi ladet dem spilde op til ti år af deres liv i asylcentrene, og derefter sender vi dem hjem i direkte modstrid med FN's anbefalinger. Det er uværdigt. Mange af disse mennesker er psykisk hårdt mærket af det lange ophold i Danmark i uvished, og de skulle for længst have haft tilbudet om at begynde en ny tilværelse i Danmark", siger Lars Normann Jørgensen.

Amnesty opfordrer indtrængende den danske regering til at lytte til UNHCR og omgøre beslutningen om at tvangshjemsende irakerne - herunder ikke mindst børnefamilierne. Først når UNHCR vurderer sikkerhedssituationen i Irak til at være så god, at de kan vende hjem i sikkerhed og værdighed, bør regeringen igen overveje at returnere afviste asylansøgere til de centrale dele af landet.

 
 
 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/stjerner-saetter-ny-lyd-til-bob-dylan
Stjerner sætter ny lyd til Bob Dylan

03 feb Bob Dylans sange bliver i den grad genoplivet på ny firedobbelt CD ... Læs mere

 
 
Yemen - et år efter oprøret

03 feb For et år siden, den 3. februar 2011, gik titusinder på gaden i Yemens hovedstad Sana’ ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/rusland-blokerer-fn-handling-over-syrien
Rusland blokerer FN-handling over for Syrien

01 feb Amnesty har gentagne gange opfordret FN til at skride til handling ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/vabenkontrol/fatal-mangel-pa-lovgivning-om-vabenhandel
Fatal mangel på lovgivning om våbenhandel

30 jan Utilstrækkelig kontrol med den internationale våbenhandel er skyld ... Læs mere

 
 
Tortur og drab på fanger i Libyen ude af kontrol

27 jan Amnestys researchere afslører tortur og mishandling i Libyens fængsler. Det går især u ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/danske-nyheder/dansk-dom-forsvarer-retten-til-demonstrere
Dansk dom forsvarer retten til at demonstrere

25 jan Politi og demonstranter ved klimatopmødet COP15, København 2009. Ø ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/egyptiske-partier-vil-ikke-garantere-kvinders-rettigheder
Egyptiske partier vil ikke garantere kvinders rettigheder

24 jan Egyptiske kvinder protesterer på Tahrir-pladsen i Kairo den 1. apr ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/anklagerne-mod-russisk-menneskeretsforkaemper-droppet
Anklagerne mod russisk menneskeretsforkæmper droppet

23 jan Oleg Orlov ved en mindebegivenhed for sin dræbte kollega, Natalia ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/tunesien/tunesien-menneskerettigheder-halter-stadig
Tunesien: Menneskerettigheder halter stadig

14 jan Tunesiske demonstranter i hovedsatden Tunis, februar 2011.Et år ef ... Læs mere

 
 
Israel vil fængsle flygtninge i årevis

13 jan Israel har vedtaget en ny lov, der kan fængsle asylansøgere i årevis. Det er i strid m ... Læs mere

 
 
 
 
 
 

Vær med i Amnestys sms-netværk og red liv med din mobil.

Billed-CAPTCHA
26019 er med i netværket

Lifeline form

260190