Libyens fanger lider stadig

23 jun, 2010, kl 11:37Piskeslag som straf for utroskab, fængselsstraf for kæresteforhold, vilkårlig brug af dødsstraf og tortur og bortførelser af systemkritikere. Trods Libyens forsøg på opnå international anerkendelse har landet stadig store problemer, når det kommer til at overholde menneskerettighederne, viser ny rapport fra Amnesty International.

For første gang i fem år fik Amnesty International i 2009 tilladelse til at besøge udvalgte områder og fængsler i Libyen. Fundene fra besøget fremlægges i en ny rapport 'Libya of Tomorrow: What Hope for Human Rights?', hvori Amnesty fastslår, at det nordafrikanske land stadig har store problemer med at overholde helt basale menneskerettigheder. Libyen bruger stokkeslag som afstraffelse for utroskab og fængslinger uden domsfældelse, myndighederne krænker flygtninge og asylansøgere, og landet slår hårdt ned på systemkritikere, som udsættes for tortur, mishandling og bortførelser. Libyens frygtede sikkerhedsstyrker (ISA) har tilsyneladende ubegrænset magt til at undertrykke og forfølge medlemmer af oppositionen.

Rapporten indeholder flere cases fra libyske fængsler. Ved et besøg i Jdeida Fængslet mødte Amnesty International seks kvinder, der alle var dømt for at have haft forhold til mænd, de ikke var gift med. Fire af dem afsonede mellem tre og fire års fængsel, og to var blevet idømt 100 piskeslag. Yderligere 32 kvinder afventede en dom for samme type 'forseelse'.

"Hvis Libyen virkelig ønsker at opnå international anerkendelse, må myndighederne sikre, at ingen står over loven, men at alle - også de mest sårbare og marginaliserede borgere - er beskyttet af lovgivningen", siger Hassiba Hadj Sahraoui fra Amnestys hovedkontor i London.

De libyske fængsler er fyldt med fanger, der sidder fængslet på baggrund af uretfærdige retssager. Mahmud Hamed Matar har siddet bag tremmer siden 1990. De første år var han tilbageholdt uden nogensinde at være blevet stillet for en dommer. Derefter fulgte en uretfærdig retssag, der mundede ud i en livstidsdom. Hans bror, Jaballah Hamed Matar, blev bortført i Cairo i 1990, og Libyens myndigheder har aldrig taget skridt til at opklare hans forsvinding.

En anden af de indsatte, Mouna, blev arresteret i december 2008 kort tid efter, at hun havde født sit barn på et hospital i Tripoli. Efter sigende informerede hospitalet politiet om, at Mouna var blevet mor til et barn udenfor ægteskabet. Hun blev anholdt på hospitalet og idømt 100 piskeslag. Dødsstraf bliver fortsat brugt flittigt i Libyen - også mod mennesker, der blot bruger deres ytrings- og forsamlingsfrihed. I maj 2009 sad 506 personer på dødsgangen. Halvdelen var udenlandske statsborgere.

"Som medlem af det internationale samfund har de libyske myndigheder en forpligtelse til at overholde menneskerettighederne frem for at skjule de krænkelser, der finder sted. Det er et paradoks, at Libyen som del af FN's Menneskerettighedsråd samtidig har nægtet rådets eksperter adgang til landet", siger Hassiba Hadj Sahraoui.

Trods de voldsomme eksempler er der også en smule fremgang at finde når det kommer til de libyske myndigheders tolerance over for kritik. Myndighederne har for eksempel tilladt en demonstration arrangeret af de pårørende til ofrene i Abu Salim Fængslet, hvor op mod 1.200 fanger i 1996 blev henrettet uden om domstolene. Libyen har også løsladt 15 samvittighedsfanger, men har hverken givet de tidligere fanger nogen form for kompensation eller gjort tiltag for at ændre den lovgivning, der i udgangspunktet satte dem bag lås og slå.