3 millioner medlemmer verden over Bliv medlem nu

 
 
 
 

Danmark underminerer menneskerettighederne

 

27 maj, 2010, kl 11:54Danmark er blevet fast inventar i Amnesty Internationals årsrapporter. I år kritiserer organisationen Danmark for at acceptere brugen af diplomatiske forsikringer til at udvise terrormistænkte til torturlande og for at tvangshjemsende irakiske asylansøgere i strid med UNHCR's anbefalinger. "Vi tilsidesætter menneskerettighederne, når de er ubekvemme", siger Amnestys generalsekretær.

 

Danmark er igen genstand for alvorlig kritik i Amnesty International Report 2010 - State of the World's Human Rights, som i år dokumenterer overgreb, menneskerettighedskrænkelser og diskrimination i 159 lande. Og det bør få den danske regering til at genoverveje en række af de love, der er blevet indført de senere år, herunder især terrorpakkerne, lømmelpakken og stramningerne i udlændingeloven.

"Det er hverken særlig prisværdigt eller ærefuldt at blive udsat for kritik i Amnesty Internationals årsrapport, men desværre er det i de senere år blevet mere reglen end undtagelsen for Danmark. Vi oplever, at den danske regering i en række sager betragter menneskerettighederne som et privilegium for de udvalgte snarere end universelle rettigheder for alle mennesker. Vi underminerer menneskerettighederne, når de er ubekvemme. Det er en skæbnesvanger udvikling. Det ødelægger vores egen troværdighed, når vi kæmper for retfærdighed ude i verden", siger Lars Normann Jørgensen, der er generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.

Amnesty International kritiserer den danske regering for at acceptere brugen af diplomatiske forsikringer til at udvise terrormistænkte til lande, der er kendt for at bruge tortur og dødsstraf. Trods advarsler fra Amnesty International og FN's særlige torturrapportør Manfred Nowak vil regeringen nu udlevere danskeren Niels Holck til Indien, der ikke har ratificeret FN's torturkonvention, og hvor tortur er udbredt.

"Dermed handler Danmark i strid med det totale og ufravigelige forbud mod tortur. Regeringen har ingen mulighed for at gribe ind, hvis han bliver mishandlet, eller hvis retssagen ikke lever op til internationale standarder for en fair rettergang. Sagen er et alvorligt tilbageslag for Danmarks rolle som foregangsland i kampen mod tortur. Det rigtige ville være at føre sagen her i landet", siger Lars Normann Jørgensen.

Tvangshjemsendelsen af asylansøgere til Irak er et andet eksempel på, at Danmark ignorerer FN's anbefalinger. UNHCR har gentagne gange advaret mod at sende irakiske asylansøgere tilbage til det centrale Irak, før sikkerheden og menneskerettighedssituationen er væsentligt forbedret i landet.

"Danmark tager desværre ikke sine internationale forpligtelser alvorligt overfor nogle af de mest sårbare grupper i verden. Samtidig ser vi, at regeringen med den nye udlændingelov er parat til at gøre livet endnu mere vanskeligt for de svageste indvandrere i Danmark. Det er ikke integration. Tværtimod kan det få flere unge indvandrere til at vende ryggen til det danske samfund", siger Lars Normann Jørgensen.

Amnesty International kritiserer også den særlige domstolsprøvelse for terrormistænkte, som betyder, at mistænkte er afskåret fra at se de materialer, der anvendes til at begrunde udvisningen fra Danmark.

"Når vi i Danmark vælger at udvise terrormistænkte udenom de normale domstole, og uden at de mistænkte har kendskab til anklagerne imod sig, handler vi i strid med retten til retfærdig rettergang. Dermed sender vi et meget uheldigt signal til andre lande om, at menneskerettighederne kan vælges til og fra, alt efter hvordan de politiske vinde blæser", siger Lars Normann Jørgensen.

Årsrapporten rummer også kritik af den udbredte brug af isolationsfængsling og den overdrevne magtanvendelse ved masseanholdelserne under klimatopmødet, hvor 968 demonstranter blev tilbageholdt. Næsten alle blev løsladt uden tiltale, og det udstillede regeringens lømmelpakke som et alvorligt anslag mod ytrings- og forsamlingsfriheden.

Læs mere om rapporten

 
 
 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/rusland-og-kina-forrader-det-syriske-folk
Rusland og Kina forråder det syriske folk

06 feb Rusland og Kinas veto mod en FN-resolution omkring Syrien er en sk ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/stjerner-saetter-ny-lyd-til-bob-dylan
Stjerner sætter ny lyd til Bob Dylan

03 feb Bob Dylans sange bliver i den grad genoplivet på ny firedobbelt CD ... Læs mere

 
 
Yemen - et år efter oprøret

03 feb For et år siden, den 3. februar 2011, gik titusinder på gaden i Yemens hovedstad Sana’ ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/rusland-blokerer-fn-handling-over-syrien
Rusland blokerer FN-handling over for Syrien

01 feb Amnesty har gentagne gange opfordret FN til at skride til handling ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/vabenkontrol/fatal-mangel-pa-lovgivning-om-vabenhandel
Fatal mangel på lovgivning om våbenhandel

30 jan Utilstrækkelig kontrol med den internationale våbenhandel er skyld ... Læs mere

 
 
Tortur og drab på fanger i Libyen ude af kontrol

27 jan Amnestys researchere afslører tortur og mishandling i Libyens fængsler. Det går især u ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/danske-nyheder/dansk-dom-forsvarer-retten-til-demonstrere
Dansk dom forsvarer retten til at demonstrere

25 jan Politi og demonstranter ved klimatopmødet COP15, København 2009. Ø ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/egyptiske-partier-vil-ikke-garantere-kvinders-rettigheder
Egyptiske partier vil ikke garantere kvinders rettigheder

24 jan Egyptiske kvinder protesterer på Tahrir-pladsen i Kairo den 1. apr ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/anklagerne-mod-russisk-menneskeretsforkaemper-droppet
Anklagerne mod russisk menneskeretsforkæmper droppet

23 jan Oleg Orlov ved en mindebegivenhed for sin dræbte kollega, Natalia ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/tunesien/tunesien-menneskerettigheder-halter-stadig
Tunesien: Menneskerettigheder halter stadig

14 jan Tunesiske demonstranter i hovedsatden Tunis, februar 2011.Et år ef ... Læs mere

 
 
 
 
 
 

Vær med i Amnestys sms-netværk og red liv med din mobil.

Billed-CAPTCHA
26035 er med i netværket

Lifeline form

260350