Børn i Danmark er dårligere stillet end i de øvrige nordiske lande, når det gælder muligheden for at klage over krænkelser og overgreb. Trods gentagne opfordringer fra FN har Danmark stadig ingen børneombudsmand, der kan hjælpe børn, hvis rettigheder bliver overtrådt. En meningsmåling, som Voxmeter har foretaget for Amnesty International, viser, at 85 procent af danskerne ønsker en børneombudsmand.
85 procent af danskerne bakker op om Amnesty Internationals ønske om at få en særlig børneombudsmand, der ligesom i de øvrige nordiske lande kan give råd og vejledning til børn og sikre klageadgang, hvis deres rettigheder bliver krænket. Det viser en meningsmåling foretaget af Voxmeter for Amnesty International.
FN's Menneskerettighedsråd og FN's Børnekomité har i årevis - og så sent som i maj måned - opfordret Danmark til at etablere en børneombudsmand, som kan styrke børns rettigheder og hjælpe dem i konkrete sager. Det kan for eksempel være i vanskelige skilsmissesager, omsorgssvigt eller ved diskrimination, som der ikke tages hånd om. Regeringen fastholder, at børnenes retssikkerhed er dækket af de sociale nævn, Den Sociale Ankestyrelse og Folketingets Ombudsmand. Men Amnesty mener ikke, at disse institutioner i praksis er tilgængelige for børn.
"Håndtaget sidder så at sige for højt i disse institutioner", siger Trine Christensen, der er policychef i Amnesty International. "Børn har nogle andre behov for hjælp og vejledning end voksne, og de har langt vanskeligere ved at blive hørt. Det er på tide, at vi begynder at tage børns problemer alvorligt og anerkender, at børn har nogle helt særlige rettigheder".
Et klageorgan for børn skal være let tilgængeligt på lokalt plan i børnenes dagligdag, f.eks. i skoler, fritidshjem, klubber og via telefon og internet. Børn skal kunne nøjes med at henvende sig ét sted og få hjælp - uanset hvilket retsområde, der er tale om, og uanset hvor i landet børnene bor. Læs mere på www.amnesty.dk/boerneombudsmand.
Ifølge oplysninger fra Børnerådet traf Den Sociale Ankestyrelse i 2010 afgørelse i blot ti sager på baggrund af klager fra børn. Kun tre børn klagede til Folketingets Ombudsmand. Amnesty mener, at etableringen af en børneombudsmand vil gøre det nemmere for børn at få adgang til et ellers svært gennemskueligt klagesystem.
"Beskyttelsen af børns rettigheder er ikke effektiv og opfylder ikke kravene i Børnekonventionen, hvis ikke lovgivningen suppleres med en børneombudsmand, som i hele sin indretning er målrettet børn", siger Trine Christensen.
Yderligere information:
Kontakt venligst pressechef Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84.
Læs mere: www.amnesty.dk/boerneombudsmand
Meningsmålingen er foretaget af Voxmeter for Amnesty International i juli 2011 med 1.008 respondenter, som blev bedt om at svare på følgende spørgsmål: "I Sverige og Norge er der en særlig børneombudsmand, som børn og andre kan kontakte, når børn er i klemme - for eksempel under skilsmisser, der går i hårdknude, eller ved omsorgssvigt. Mener du, at Danmark skal have en børneombudsmand?"
85 procent svarer ja, 10 procent svarer nej og 5 procent svarer ved ikke.
16 maj Flygtninge i Tinfaguate-lejren i Ayorou-regionen i Niger, april 20 ... Læs mere
15 maj Den 22. maj demonstrerer Amnesty International sammen med en række ... Læs mere
10 maj Amnesty arrangerede den 13. april på Nytorv i København en demonst ... Læs mere
30 apr Amnesty-medlemmer slår knude på en pistol. Til sommer skal der for ... Læs mere
30 apr Amnesty arrangerede fredag den 13. april på Nytorv i København dem ... Læs mere
27 apr Charles Taylor - da han stadig var præsident i Liberia.Dommen over ... Læs mere
23 apr I Catalonien i Spanien er muslimer nød til at bede udendørs, fordi ... Læs mere
20 apr Amnesty opfordrer FN til at hjælpe med at arrestere Bosco Ntaganda ... Læs mere
19 apr Det er på tide igen at minde Shell om, at firmaet mangler at oprense det store området ... Læs mere
16 apr Lithauen har tidligere indrømmet at have drevet hemmelige fængsler ... Læs mere
20 maj Headline Title: ... Læs mere
18 maj Headline Title: ... Læs mere
17 maj Headline Title: ... Læs mere
16 maj Headline Title: ... Læs mere
16 maj Headline Title: ... Læs mere
16 maj Headline Title: ... Læs mere
16 maj Headline Title: ... Læs mere
15 maj Headline Title: ... Læs mere
15 maj Headline Title: ... Læs mere
14 maj Headline Title: ... Læs mere