3 millioner medlemmer verden over Bliv medlem nu

 
 
 
 

Amnesty: En sort dag for Danmark

 

02 sep, 2009, kl 11:50Med tvangsudvisningerne af 22 irakere sender den danske regering endnu engang et tydeligt signal til det internationale samfund om, at Danmark ikke længere lytter til klokkeklare anbefalinger fra UNHCR. Amnesty International opfordrer indtrængende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) til at genoprette respekten for menneskerettighederne og give humanitær opholdstilladelse til irakerne.

 

August måned blev den blodigste i Irak i over et år. Mindst 456 mennesker blev dræbt af bomber og vold, mens mindst 1.600 blev såret. Alligevel fastholder den danske regering, at sikkerhedssituationen i Irak er så stabil, at de afviste irakiske asylansøgere kan sendes tilbage i sikkerhed og værdighed, som er en forudsætning for hjemsendelser ifølge FN's Flygtningekonvention.

"Tvangsudvisningerne af de 22 irakere sender et tydeligt signal fra den danske regering til verdenssamfundet om, at Danmark ikke længere respekterer klokkeklare anbefalinger  fra UNHCR. Folk, der er på flugt fra krig, konflikt og uro, kan ikke længere regne med at finde beskyttelse i Danmark. Det er dybt tragisk, at vi nu er kommet dertil, hvor vi sender folk tilbage til lande, hvor der næsten dagligt er voldsomme bombeangreb og overgreb mod civile. Det er en sort dag for Danmark", siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty Internationals danske afdeling.

Amnesty fastholder, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbech bør tildele de tilbageværende irakere humanitær opholdstilladelse.

"Denne sag vil klæbe til den danske regering for altid. Man skal huske på, at regeringen har ansvaret for, at de tvangsudviste irakere ikke bliver udsat for overgreb eller forfølgelse i Irak. Danmark bør omgående komme tilbage på den kurs, hvor regeringen lytter til UNHCR, som er den højeste myndighed på flygtningeområdet", siger Lars Normann Jørgensen.

Nattens aktion, hvor 22 irakere blev hentet i Ellebæk Fængslet og fragtet til Odense Lufthavn, viser, at de danske  myndigheder har det bedst med, at hele sagen er mørkelagt. Denne gang foretog politiet angiveligt også en præventiv anholdelse af en journalist, som ifølge hans arbejdsplads tydeligt fremviste sit pressekort.

"Dermed er sagen udvidet til også at omfatte indgreb i pressefriheden. Vejen til udvisningen af irakerne er brolagt med en lang række krænkelser. Fra hemmelige irakiske delegationer på dansk grund, tilsidesættelse af forvaltningsloven og udlændingeloven ved at nægte  bisiddere og advokater ved interviewene, vold mod fredelige demonstranter og en minister, der hævder, at det er i strid med loven, hvis hun giver irakerne humanitær opholdstilladelse",  siger Lars Normann Jørgensen

Amnesty International har på halvanden uge indsamlet 27.000 underskrifter fra danskere, der kræver humanitær opholdstilladelse til irakerne, men Birthe Rønn Hornbech har hidtil afvist at mødes med Amnesty for at modtage dem. Amnesty opfordrer alle danskere til at protestere over tvangsudvisningerne ved at skrive under på kravet om humanitær opholdstilladelse på www.amnesty.dk.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Ole Hoff-Lund, telefon 26 83 81 84

 
 
 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/mali-vaerste-menneskerettighedssituation-i-50-ar
Mali: Værste menneskerettighedssituation i 50 år

16 maj Flygtninge i Tinfaguate-lejren i Ayorou-regionen i Niger, april 20 ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/demonstration-stop-volden-i-syrien
Demonstration: Stop volden i Syrien

15 maj Den 22. maj demonstrerer Amnesty International sammen med en række ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/menneskerettighedsaktivist-anholdt-efter-besog-i-danmark
Menneskerettighedsaktivist anholdt efter besøg i Danmark

10 maj Amnesty arrangerede den 13. april på Nytorv i København en demonst ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/vabenhandel/landsmode-skrappere-kontrol-med-vabentransport
Landsmøde: Regeringen må afvise tortur

30 apr Amnesty-medlemmer slår knude på en pistol. Til sommer skal der for ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/khawaja/appelsag-alkhawaja-er-ikke-nok
Appelsag for al-Khawaja er ikke nok

30 apr Amnesty arrangerede fredag den 13. april på Nytorv i København dem ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/taylor/charles-taylor-domt-medvirken-til-krigsforbrydelser-i-sierra-leone
Charles Taylor dømt for medvirken til krigsforbrydelser i Sierra Leone

27 apr Charles Taylor - da han stadig var præsident i Liberia.Dommen over ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/danske-nyheder/muslimer-i-europa-oplever-omfattende-diskrimination
Muslimer i Europa oplever omfattende diskrimination

23 apr I Catalonien i Spanien er muslimer nød til at bede udendørs, fordi ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/congo-ma-arrestere-og-udlevere-bosco-ntaganda-til-icc
Congo må arrestere og udlevere Bosco Ntaganda til ICC

20 apr Amnesty opfordrer FN til at hjælpe med at arrestere Bosco Ntaganda ... Læs mere

 
 
Shell vildleder om kolossale olieudslip

19 apr Det er på tide igen at minde Shell om, at firmaet mangler at oprense det store området ... Læs mere

 
 
http://www.amnesty.dk/nyhed/internationale-nyheder/rendition-offer-gar-til-eus-menneskerettighedsdomstol
'Rendition'-offer går til EU's Menneskerettighedsdomstol

16 apr Lithauen har tidligere indrømmet at have drevet hemmelige fængsler ... Læs mere

 
 
 
 
 
 

Vær med i Amnestys sms-netværk og red liv med din mobil.

Billed-CAPTCHA
26865 er med i netværket

Lifeline form

268650