20 aug, 2009, kl 09:25

Amnesty opfordrer den afghanske regering til at omstøde forbuddet mod at rapportere bestemte historier under præsidentvalget. Forbuddet, som blev offentliggjort af det afghanske udenrigsministerium to dage inden valget, betyder, at journalister ikke må viderebringe historier om vold eller anden brud på sikkerheden under valghandlingerne.

Brud på ytringsfriheden

Men forbuddet mod at fortælle 'dårlige' historier er et brud på ytringsfriheden og udgør i sidste ende en trussel mod demokratiet, siger Sam Zarifi fra Amnestys internationale sekretariat.

Op til valget har Amnesty rapporteret flere tilfælde af chikane af journalister, både fra Taleban og fra den afghanske regering. Amnesty mener, at forbuddet mod at rapportere frit og uafhængigt fra valghandlingerne vil underminere det internationale samfund og den afghanske regerings indsats for at øge respekten for ytringsfriheden i landet og sikre befolkningen fri adgang til information.

"Ytringsfrihed udgør kernen af den demokratiske proces. Den afghanske regering går imod dette grundlæggende princip ved at forsøge at forhindre journalister i at rapportere på et tidspunkt, hvor det afghanske folk har brug for mere information, ikke mindre," siger Sam Zarifi.