Det er to år siden, at krigen mellem Rusland og Georgien fandt sted, men alligevel lever mange tusinde georgiere stadigvæk som flygtninge i deres eget land. Krigen i 2008 samt konflikterne i de tidlige 1990'ere drev mere end seks procent af Georgiens befolkning på flugt, og mange kan stadig ikke vende hjem, men må leve i uhumske boliger uden adgang til arbejdsmarkedet, sundhedsvæsenet eller til sociale ydelser. I en ny rapport kritiserer Amnesty Georgiens regering for ikke at gøre nok for at sikre de internt fordrevnes rettigheder.
Georgiens myndigheder bør hjælpe internt fordrevne
"Internt fordrevne mennesker har brug for mere end blot tag over hovedet," siger Nicola Duckworth, der er chef for Amnestys afdeling for Europa og Centralasien.
"De er afhængige af, at regeringen sikrer dem arbejde, adgang til sundhedssystemet og til sociale ydelser. Myndighederne bør også inddrage disse mennesker i beslutninger, der vedrører deres eget liv, så de kan træffe deres egne valg uanset om de ønsker at vende hjem, eller vil permanent genhuses andre steder."
At bygge nye huse er ikke nok
I 2007 begyndte Georgiens regering at skabe holdbare løsninger for de internt fordrevne, bl.a. ved at bygge huse til dem. Men trods tiltagene lever mange af de, der flygtede for 20 år siden stadig under dårlige forhold i militærbarakker eller gamle hospitaler, og mange har hverken adgang til arbejdsmarkedet eller råd til medicin, hvis de er syge.
"Det er positivt, at den georgiske regering tager disse tiltag, men byggeplanerne bør suppleres med hjælp til at få adgang til sundhedssystemet og til arbejdsmarkedet. Det er den eneste måde, hvorpå man kan integrere de tusindvis af mennesker, hvis liv har været så usikre de sidste årtier," siger Nicola Duckworth
Amnesty kæmper for menneskerettigehederne – se udpluk af vores sejre her »