Fremmedhad er en del af vores dagligdag, sagde Amnestys internationale generalsekretær, Salil Shetty, på IMPACT-konferencen i København i lørdags, som var arrangeret af den danske Amnesty afdeling.
”Asylansøgere og immigranter bliver dæmoniseret – og fremstillet som en trussel mod vores sikkerhed, vores jobs og ikke mindst på vores kultur. Men hadefulde kommentarer om minoriteter kan aldrig være harmløse. Forud for de mest forfærdelige forbrydelser og menneskerettighedskrænkelser har diskussionerne i det offentlige rum taget en voldsom og hadsk drejning – som i 20’erne og 30’erne i Tyskland – og i Jugoslavien og Rwanda i vores tid”, sagde Salil Shetty.
Læs om konferencen, oplægsholderne og temaet Fremmedhad i Europa
Vi skriver fremmedfjendske holdninger ind i demokratiet
Racisme vinder indpas i den europæiske politik, fremlagde eksperter i højreradikalisering og diskrimination fra Tyskland, USA, Holland og Danmark eksempler på. Det kan være svært at dokumentere, at europæerne generelt bliver mere og mere fremmedfjendske, men trenden er nye og voksende partier på den yderste højrefløj i Europa og et stigende antal racistiske angreb. Forskningen viser, at der er en forbindelse mellem politikeres stigende brug af fremmedfjendske udmeldinger og den generelle fremmedfrygt i befolkningerne.
Webcast: Se oplæg fra Impact 2011 - kommer snart
Hvis du har lyst til at høre mere om det fremmedfjendske Europa og høre forskernes og Amnestys bud på, hvordan fremmedhadet kan bekæmpes, kan du se indlæggene fra konferencen her
2. maj 2011 blev Danmark eksamineret ved FN's Menneskerettighedsråd. Se kritik og svar her
Læs: Århundreders grov racisme mod romaer




Hjælp os i kampen for menneskerettighederne