Bhopal: Stadig ingen retfærdighed efter dødeligt gasudslip

Kort før midnat den 2. december 1984 lækkede tusinder af ton dødelige kemikalier fra firmaet Union Carbide Corporations pesticidfabrik i Bhopal i det centrale Indien. Omkring en halv million mennesker blev udsat for de giftige dampe. Mellem 7000 og 10.000 mennesker døde umiddelbart efter ulykken, og yderligere 15.000 døde i løbet af de følgende 20 år.

Nu, 25 år senere, er der stadig ikke ryddet op efter katastrofen. Gasudslippet og dets konsekvenser er ikke for alvor blevet gransket, og mere end 100.000 mennesker er stadig plaget af følgesygdomme og mangel på medicin. De overlevende venter stadig på en fair kompensation for deres lidelser.

Se video: Dodging responsibility

Utilstrækkelig kompensation

De fleste mennesker, der blev ramt af udslippet, var fattige. Mange af de dræbte var forsørgere i deres familie, og nogle familier mistede de dyr, som var deres vigtigste indtægtskilde. Tusinder af mennesker mistede deres job eller blev ude af stand til at tjene penge på grund af følgesygdommene. Alle, der blev ramt af gasudslippet, blev reelt drevet ud i dybere fattigdom.

Fire år efter katastrofen kom en aftale om kompensation til ofrene på plads mellem Union Carbide Corporation og den indiske regering. Aftalen blev lavet uden om retssystemet, og erstatningen lød på 470 mio. amerikanske dollar. Ofrene og de civilsamfundsgrupper, der talte deres sag, mente ikke, at beløbet var tilstrækkeligt, men den indiske højesteret stadfæstede aftalen. Selv kort tid efter katastrofen blev ofrene mødt af modstand i form af udsatte sager og korruption, og de blev nægtet mulighed for at appellere myndighedernes beslutninger.

Kvinder er udsatte

Manglen på tilstrækkelig kompensation gør det svært for mange at reetablere sig efter tragedien i Bhopal, og mange ofre er blevet udsat for diskrimination eller chikane. Det har særligt påvirket kvinderne. Mange blev for syge til at arbejde og blev opfattet som en social byrde. For ugifte kvinder har etiketten 'gas-offer' gjort det svært for dem at finde nogen at gifte sig med. Selvom de indiske myndigheder har forsøgt at sørge for medicin, boliger og støtte til nye virksomheder i Bhopal, har det ikke resulteret i reel rehabilitering. Mange mennesker har måttet betale for lægebehandling, som skulle have været gratis, industrigrunde ligger tomme, og hjælpecentre for kvinder er blevet lukket.

Erhvervslivets dobbeltmoral

Bhopal-katastrofen rystede verden og rejste grundlæggende spørgsmål om virksomheders sociale ansvar. Mens Bhopals befolkning har manglet så basal en ressource som rent drikkevand, har Union Carbide Corporation, som nu ejes af The Dow Chemical Company, unddraget sig sit ansvar. Selv før katastrofen var der tegn på, at Union Carbide Corporation havde svigtet alvorligt på pesticidfabrikken i Bhopal. Virksomheden opbevarede farlige stoffer uforsvarligt og undlod at lave en ordentlig nødplan, som kunne advare lokalsamfundet om et eventuelt gasudslip. Union Carbide Corporation havde ellers lavet sådan en plan for sine afdelinger i USA.

Der er flere eksempler på den slags dobbeltmoral fra Union Carbide Corporations side. Mens tusinder døde i Bhopal på grund af ca. 54.000 ton af kemikaliet methyl isocanyat (MIC) og ca. 12 ton reaktionstoffer, afviste Union Carbide Corporation officielt, at MIC skulle være giftigt. Indtil i dag har Union Carbide Corporation stadig ikke oplyst navnene på de stoffer, som lækkede samtidig med MIC-gasserne. Det hæmmer indsatsen for at give ofrene den nødvendige behandling. Efter en gasulykke i West Virginia i USA i 1985 offentliggjorde selskabet en detaljeret liste med udslippets skadelige kemikalier. Det er dybt problematisk, at Union Carbide Corporation ikke har samme moral i Bhopal.

Umiddelbart efter tragedien i Bhopal ydede Union Carbide Corporation nogen støtte til hjælpeaktionerne, men firmaet forsøgte at begrænse sit erstatningsansvar og forlod Bhopal uden at rydde ordentligt op efter ulykken. I dag lever ofrene stadig med forureningen.

Den indiske regering har svigtet

Ifølge international lov er alle stater forpligtede til at sikre, at virksomheder ikke underminerer eller bryder menneskerettighederne. Staten skal altid undersøge brud på menneskerettighederne, straffe de skyldige og sikre godtgørelse til ofrene. Den indiske regering har ikke levet op til disse forpligtelser over for befolkningen i Bhopal. På trods af de dødsensfarlige kemikalier på fabrikken i Bhopal er der intet, der tyder på, at de indiske myndigheder vurderede risiciene for lokalsamfundet og miljøet. De pressede heller ikke Union Carbide Corporation til at gennemgå sikkerheden på fabrikken. Den indiske stat har forholdt sig passivt siden gaskatastrofen og ladet Union Carbide Corporation slippe alt for let fra sit erstatningsansvar. Fabriksgrunden fortsætter med at forurene, og regeringen har igen og igen brudt sine løfter over for de overlevende og deres familier.

Retssystemet har svigtet

Forsøgene på at drage Union Carbide Corporation til ansvar for katastrofen er mislykket, selvom retssagerne fortsætter i Indien 25 år efter. I december 1991 indkaldte højesteretsdommeren i Bhopal direktøren for Union Carbide Corporation, Warren Anderson, til at møde i retten for anklager om manddrab. Han dukkede aldrig op. Det har aldrig været muligt at få ham udleveret fra USA.

Et offentligt sagsanlæg, der skal placere ansvaret for en endelig oprydning af fabriksgrunden i Bhopal, er stadig i gang i Højesteretten i Madhya Pradesh. Selvom retten dømte den indiske regering til at rydde op, er det stadig ikke sket, og juridiske diskussioner om erstatningsansvar trækker sagen i langdrag. Ofrenes forsøg på at opnå erstatning via det amerikanske retssystem er også mislykket. Union Carbide Corporation proklamerede først, at det indiske retssystem var et bedre forum for sagen end det amerikanske, men undskyldte sig senere med det omvendte argument: At det indiske retssystem ikke lever op til de retlige standarder, der gælder i USA.

Bhopal-katastrofen understreger, hvordan uansvarlige virksomheder har magt til at beskytte sine interesser, mens ofrenes rettigheder brydes. Derfor mener Amnesty, det er nødvendigt at udvikle de retssystemer, som skal beskytte menneskerettighederne. De skal tilpasses realiteterne i en global økonomi, hvor magtfulde transnationale selskaber opererer på tværs af grænser.

Amnesty International støtter arbejdet for retfærdighed i Bhopal og arbejder sammen med overlevende og aktivister for at gøre en ende på 25 års brud på menneskerettighederne.

Amnesty-rapport fra 2004: Clouds of injustice - Bhopal Disaster 20 years on (pdf)

Hjælp ofrene for Bhopal-katasrofen - skriv til Dow Chemicals