04 maj, 2009, kl 13:03

Af: Anne Andersson, praktikant i Amnesty

På en solbeskinnet eftermiddag i marts hægter jeg mig på Per og Julie, to unge aktive i Amnesty. De har begge har været aktive i et stykke tid og har været på gaden i forbindelse med en lang række kampagner og underskriftindsamlinger. Så jeg er i ganske trygge hænder, når vi nu skal ud og diskutere voldtægt og fordomme med danskerne. Vi stiller et bord op i en lille plet i solen på Nytorv. På bordet vajer et Amnesty-flag, og der ligger en række underskriftskort og oplysninger om kampagnen og voldtægtsrapporten. Klokken er omkring halv fem på en onsdag eftermiddag og folk er på vej fra arbejde, turister står begravede i deres bykort og prøver at gennemskue, hvor de er, og et par svenske transvestitter løber frem og tilbage i tøj, der trods de spæde forårsspirer alligevel nok er en knivsspids for koldt.

Folk er forargede

Per og Julie stiller sig hurtigt ud i den flydende masse af folk, der bevæger sig op og ned af Strøget, og begynder at samle underskrifter og diskutere voldtægt. Det går hurtigt med at få de første i kassen, og efter de første fem minutter er der allerede kommet syv underskrifter i hus. Folk er forargede over den danske retspraksis, men knap så overraskede. Flere kommer med historier om folk, de selv kender, der er blevet voldtaget og har forsøgt at få det anmeldt.

John Pedersen, en ung økonomistuderende, bliver forarget over at høre, at det ifølge den danske straffelov ikke tæller som en voldtægt at have sex med et forsvarsløst offer. "Hvor kan jeg skrive under??", spørger han. Mens han skriver under, kører snakken og han spørger interesseret ind til rapporten og kommer med selv med forslag til forbedringer i retssystemet i relation til voldtægt.

En god diskussion

To fyre midt i tyverne er skeptiske og mener, at det er positivt, at det er så vanskeligt for piger at få en voldtægt for retten. De mener, at piger bruger voldtægt som en måde at tage hævn over ekskærester på. Mit argument om, at anmeldelser af voldtægt til enhver tid bør tages alvorligt af retssystemet, preller af på dem. Fyrene mener, at hvis politiet og anklagemyndigheden vurderer, at pigen selv har været ude om det, ja så ved de jo nok bedst.

"Det, vi har brug for, er en holdningsændring", mener den ene, og jeg nikker entusiastisk, indtil han fortsætter "jeg mener, piger nu til dags, de skal simpelthen holde op med at rende rundt uden tøj på". Jeg spørger interesseret, om det er pigernes egen skyld, hvis de bliver tvunget til sex efter at have klædt sig 'udfordrende'. "Når piger render rundt nærmest uden en trevl på kroppen, er det er da klart, at det sender et signal til fyrene", siger den ene, mens den anden brummer anerkendende.

Vi får en god diskussion om hvad voldtægt er og hvad det muligvis ikke er, men vi når ikke til enighed. De to fyre mener ikke, der kan være tale om en voldtægt, når en mand tiltvinger sig sex med sin kæreste eller ægtefælle. Fyrene skriver ikke under, fordi de mener, at Amnestys fokus på voldtægt er for bredt.

"Hvis jeg kun skulle skrive under på strengere domme til voldtægtsforbrydere, ville jeg helt sikkert gøre det. Problemet er bare, at jeg ikke mener, de ting du snakker om, er voldtægt", siger den ene.

Over 18.000 underskrifter i alt

Efter halvanden times tid begynder det at tynde ud i folkemængden, solen er forsvundet bag byretten på Nytorv, og med den ebber også forårsstemningen ud. Vi pakker sammen og tæller op. En række interessante samtaler er det blevet til, sammen med 52 underskrifter. Langt de fleste, vi kom i snak med skrev under. Nogle blev forargede over den danske retspraksis mens andre tog teten op til en længere diskussion. Og ja, det lader til at det er tiltrængt med en debat og oplysning blandt danskerne om, hvad voldtægt egentlig er.

Over 18.000 underskrifter er det blevet til i alt, og disse sendes nu til Justitsministeren med en opfordring til at ændre den nuværende diskriminerende lovgivning.