14 jan, 2012, kl 10:48

Forandringerne i Tunesien er ikke sket med den hast, man kunne have håbet. På etårs dagen for den tidligere præsidents afgang er det så som så med resultaterne af oprøret.

Da gadesælgeren Mohamed Bouazizi  i desperation satte ild til sig selv 17. december 2010 startede det en bølge af protester, som spredte sig i Tunesien og den arabiske verden. Protester med krav om frihed og opgør med udbredt korruption og dårlige levevilkår fik væltet Tunesiens mangeårige regime omkuld og er efterfulgt af opgør med myndighederne i Egypten og Libyen. Men for mange tunesere sker forandringerne for langsomt.

Det konkluderer Amnesty på etårsdagen for Ben Alis flugt fra landet.

Den nye lovgivende forsamling, som blev valgt 23. oktober sidste år, har taget lovende skridt i retning af at forbedre situationen, men Tunesiens nye overgangs regering har endnu ikke leveret de omfattende reformer, som folket krævede under protesterne.

Særligt kontrollen med landets sikkerhedsstyrker og efterforskningen af de overgreb og drab, der fandt sted under de første måneder af det arabiske forår står tilbage.

”Indtil vi ser en ny forfatning, som garanterer de fundamentale rettigheder, håndhæver loven og stiller folk til ansvar, er det for tidligt at sige, om der er tilstrækkelige vilje til at beskytte menneskerettighederne,” siger Hassaiba Hadj Sahraoui, vicedirektør for Amnesty International i Mellemøsten og Nordafrika. 

Amnesty har dokumenteret en række begivenheder siden Ben Alis afgang, hvor myndighederne har slået demonstranter og opløst ellers fredelige demonstrationer.  Og der er ikke gjort tilstrækkeligt for at kaste lys over de mindst 300 dødsfald og 700 sårede som officielt er opgjort i forbindelse med protesterne i december 2010 og januar 2011.

”Hvis regeringen er seriøs omkring at ville beskytte menneskerettighederne og etablere et retssamfund, så slipper de ikke for at finde frem til sandheden og stille nogen til ansvar for de tab, som mange familier har lidt”, siger Hassaiba Hadj Sahraoui.

Den nye lovgivende forsamling er midlertidigt ledet af Moncef Marzouki, menneskeretsaktivist og tidligere Amnesty samvittighedsfange.  Han har forpligtet sig til Amnesty Internationals ”Manifesto for Change” og til at holde ti afgørende menneskerettighedsprincipper i hævd.

Blandt de positive fremskridt er tilslutningen til den Internationale Straffedomstol (ICC) og til FN´s konvention mod diskrimination af kvinder.  Mange politiske fanger, som har siddet fængslet under Ben Ali´s styre, er blevet løsladt og sikkerhedsstyrkernes systematiske overgreb på civilbefolkningen og politiske modstandere er slut. Blandt andet kan menneskerettighedsorganisationer nu forsamles frit for første gang i ti år.

Amnesty mener at opgaven med at udforme en ny forfatning for Tunesien er en chance for at indarbejde menneskerettigheder i landets grundlæggende lovgivning.

”Nationalforsamlingen har et stort ansvar for at gøre op med fortiden og sikre, at menneskerettighederne er omfattet af forfatningen”, siger Hassaiba Hadj Sahraoui.

”Tuneserne vil ikke lade sig spise af med stykvise reformer. En lakmustest på de nye lederes vilje vil være, om de kan levere på de økonomiske og sociale krav som befolkingen har, med alle de udfordringer, det medfører.”