Se også:Q&A: Menneskerettigheder i Mellemøsten og NordafrikaAmnestys anbefalinger til reformer 29 aug, 2011, kl 15:50

Hvad er problemet?

Der er mange forskellige grunde til, at mennesker i Tunesien, Egypten, Sudan, Yemen, Iran og Libyen går på gaden; fattigdom, arbejdsløshed, undertrykkelse, mangel på basale demokratiske rettigheder som ytrings- og forsamlingsfrihed og generel lede ved korrupte og ineffektive regimer.

Som Amnesty har dokumenteret, har flere mellemøstlige og nordafrikanske regimer i årtier begået systematiske overgreb mod egne borgere, under påskud af at være i undtagelsestilstand eller ved restriktiv lovgivning om ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed.

Protesterne i alle lande i regionen er blevet mødt med massiv vold fra sikkerhedsstyrker. Der er blevet skudt mod menneskemængder i Syrien, Libyen, Bahrain, Iran, Egypten, Algeriet og Tunesien. Journalister og menneskerettighedsaktivister der er aktive i eller rapporterer fra protesterne arresteres - også udenlandske korrespondenter fra internationale medier. Selv i de lande hvor tidligere magthavere er blevet væltet, sker der fortsat overgreb mod civilbefolkningen. Reelle reformer lader vente på sig.

Se baggrund om Tunesien, Egypten, Libyen, BahrainSyrien og Yemen

Læs vores engelske Q&A med oversigt over menneskerettighedssituationen i Mellemøsten og Nordafrika.

Hvad kræver Amnesty?

Amnesty kræver at regimerne i Mellemøsten og Nordafrika

  • Overholder befolkningens ret til fredelige demonstrationer og respekterer ytringsfrihed, forsamlingsfrihed og foreningsfrihed. De skal styre deres sikkerhedsstyrker, så de standser massive overgreb mod befolkningerne;
  • Efterforsker dødsfald, skader og arrestationer i forbindelse med de folkelige opstande og bringer ansvarlige for overgreb for retten.
  • Starter reformarbejde nu, så menneskerettighederne overholdes og befolkningerne sikres retten til at deltage i den politiske proces. Se Amnesty 'Human rights agenda for change', med vores anbefalinger til reformer i Mellemøsten og Nordafrika.

Hvad gør Amnesty?

Amnestys ansatte laver Syrien aktionAmnesty er i højeste alarmberedskab i forhold til at handle på situationen i Mellemøsten og Nordafrika. Som menneskerettighedsorganisation fokuserer vi på at dokumentere og bevidne menneskerettigheds overgreb, samt at lægge pres på regimerne i regionen for at beskytte fredelige demonstranter, tøjle sikkerhedsstyrkerne og respektere retten til ytrings- og forsamlingsfrihed.

Amnesty arbejder med:  

  • Dokumentation af menneskerettighedsovergreb.

  • Vi aktionerer mod overgreb, eksempelvis gennem underskriftsindsamlinger, demonstrationer og aktivisme i vores netværk over hele kloden. Find den seneste aktion her

  • Lobbyarbejde både i forhold til regeringer i Mellemøsten og Nordafrika og overfor internationale politiske organer og organisationer. I Amnesty Danmark arbejder vi desuden målrettet med lobbyarbejde henvendt til regeringen, danske politikere og interesseorganisationer.
  • Pressearbejde, hvor vi udbreder dokumentation om overgreb og vores holdning til udbredelse af menneskerettigheder i regionen.

 

Vi har eller har haft researchere i:

  • Libyen
  • Egypten
  • Tunesien
  • Bahrain
  • Irak
  • Italien (Lampedusa)
  • Algeriet

 

Amnesty researcher desuden i både Syrien, Saudi Arabien og Iran, selvom vi er nægtet indrejse i disse lande.

Følg med på Amnestys twitter profil, hvor vi liveopdaterer fra researchmissioner og retweeter nyheder fra vores folk i felten.