I august 2011 boede Mustafa Naji al-Morabit i sit hus i Zlitan med sin kone og deres tre børn. I dag er huset jævnet med jorden og Mustafa har ét barn tilbage. Hans kone og to børn på tre og seks år mistede livet under NATOs bombardementer. Ligesom flere andre efterladte savner Mustafa nu en forklaring på, hvorfor hans familie måtte lade livet.
Ét år efter begyndelsen på NATOs mission i Libyen har NATO stadig ikke undersøgt omfanget af civile dødsfald, som de måtte have forårsaget. Dermed er de pårørende i Libyen efterladt uden en forklaring på deres familiers død og uden kompensation for deres lidelser.
Amnesty International kræver nu, at NATO iværksætter en tilbundsgående undersøgelse:
”Det er dybt skuffende. Mere end fire måneder efter afslutningen på den militære indsats er ofre og pårørende, for dem der blev dræbt under NATOs luftangreb, fortsat uvidende om, hvad der skete, og hvem der er ansvarlig”, siger Donatella Rovera, Senior Crisis Response Adviser i Amnesty International.
Libyere: Vi har mistet alt
Mindst 55 civile herunder 16 børn og 14 kvinder er dræbt under NATOs luftangreb. Det kan Amnesty dokumentere i rapporten Libya: The forgotten victims of NATO strikes, efter at researchere har besøgt byerne Tripoli, Zlitan, Majer, Sirte og Brega.
Én af de efterladte, som Amnesty har mødt, er Mustafa Naji al-Morabit fra byen Zlitan. I august 2011 mistede han sin familie, da NATO bombede hans hus.
”Min familie er blevet udslettet. Jeg har mistet mine to små drenge og min kone Isbitam, som også var min bedste ven. Det er virkelig svært at komme videre, men jeg er nødt til at være stærk for min søn. Han er det eneste barn, jeg har tilbage. Han kan ikke glemme den forfærdelige oplevelse, det er at se sin mor og dine brødre blive sprængt i småstumper. Hvordan kan jeg hjælpe ham til at overkomme den traumatiserende oplevelse. Jeg kan ikke engang selv klare det, og jeg har ingen at gå til”, siger Mustafa Naji al-Morabit.
I flere tilfælde har Amnesty ikke fundet tegn på, at de bombede hjem har ligget i nærheden af militære mål. Ligesom mange af de andre efterladte savner Mustafa Naji al-Morabit en forklaring:
”Ingen fra NATO eller fra myndighederne giver os en forklaring eller en undskyldning. Vi lever et ulykkeligt liv. Vores hjem og alt vi ejer er ødelagt. Vi har intet tilbage”, siger han.
Amnesty: NATO svigter de efterladte
Amnesty anerkender, at NATO har gjort et stort arbejde for at minimere civile tab. Men det fritager ikke NATO fra at undersøge årsagerne til de civile dødsfald, som har fundet sted og kompensere de efterladte for deres tab.
NATO afviser at foretage en undersøgelse. I stedet nøjes man med at beklage dødsfaldene. Amnesty mener, det er at fralægge sig sit ansvar og svigte de efterladte:
”NATO har gentagne gange understreget deres forpligtelse til at beskytte civilbefolkningen. De kan ikke bare feje de civile dødsfald til side med en vag beklagelse uden at foretage en undersøgelse af de dødbringende angreb, som de selv har stået for”, siger Donatella Rovera.
”NATOs afvisning af en undersøgelse svarer til at fralægge sig ansvaret for deres handlinger. Man efterlader ofre og deres familier med en følelse af at være blevet glemt og ikke have nogen mulighed for at få retfærdighed”.
Læs også: Væbnede militser hærger Libyen