Al-Khalifa familien har siddet på magten i mere end 200 år i kongedømmet Bahrain. Trods begrænsninger i ytrings- og forsamlingsfriheden, anholdelser og uretfærdige retssager mod oppositionspolitikere har Bahrain været opfattet som en af de mindre autoritære golfstater. Regimets reaktion på de folkelige demonstrationer, der voksede fra den 14. februar 2011, har i dag gjort denne opfattelse til skamme.
Demonstrationer rystede styret
Demonstranterne krævede mere frihed, social retfærdighed og politiske reformer. Styret forsøgte at undertrykke protesterne med vold. På en uge mistede mindst syv personer livet, og hundreder blev såret. Det førte til, at titusinder af mennesker deltog i demonstrationer i hovedstaden Manama. Protesterne spredte sig, og de sociale netværk blev oversvømmet med debat om politiske forandringer og mobilisering til demonstrationer.
Kvinder organiserede demonstrationer for ligestilling og deltog i protesterne sammen med mændene. Bahrains konge lovede reformer og løslod en række politiske fanger. Sikkerhedsstyrkerne ophørte med at angribe demonstrationerne. Men protesterne fortsatte på trods af reformforsøgene, og efterhånden kom styret under stort pres.
Kvinder organiserede demonstrationer for ligestilling og deltog i protesterne sammen med mændene. Bahrains konge lovede reformer og løslod en række politiske fanger. Sikkerhedsstyrkerne ophørte med at angribe demonstrationerne. Men protesterne fortsatte på trods af reformforsøgene, og efterhånden kom styret under stort pres.
Nedkæmpning af protester
Af angst for at miste kontrollen med landet tillod kongedømmet, at Golf Coorporation Council, en politisk og økonomisk organisation anført af Saudi-Arabien, sendte 1200 soldater i tanks og militærkøretøjer til Bahrain. Kong Al-Khalifa indførte national undtagelsestilstand, og militæret nedkæmpede protesterne med støtte fra de især saudiske tropper. Perlepladsen, det centrale samlingspunkt for fredelige demonstranter i hovedstaden, blev jævnet med jorden.
Det største hospital i byen blev stormet af sikkerhedsstyrkerne. Læger og sygeplejersker, der havde behandlet de sårede, blev anholdt. I de følgende måneder forværredes situationen. Mindst 47 mennesker blev dræbt og mere end 2000 arresteret. Fem af de tilbageholdte døde som følge af mishandling i fængslet. 4000 mennesker blev fyret fra deres job på grund af mistanke om, at de havde deltaget i protesterne. Alligevel er der fortsat spredte demonstrationer.
Det største hospital i byen blev stormet af sikkerhedsstyrkerne. Læger og sygeplejersker, der havde behandlet de sårede, blev anholdt. I de følgende måneder forværredes situationen. Mindst 47 mennesker blev dræbt og mere end 2000 arresteret. Fem af de tilbageholdte døde som følge af mishandling i fængslet. 4000 mennesker blev fyret fra deres job på grund af mistanke om, at de havde deltaget i protesterne. Alligevel er der fortsat spredte demonstrationer.
Uretfærdige domme
Der er faldet hårde domme mod demonstranter ved uretfærdige militære retssager. Ledende aktivister, herunder den danske statsborger Abdulhadi Al-Khawaja, er idømt fængsel på livstid. Læger og sygeplejersker har fået lange fængselsdomme for at have givet lægehjælp til demonstranter og ladet journalister filme de sårede på hospitalet.
Uafhængig undersøgelse af torturanklager
Efter internationalt pres har styret gennemført en uafhængig undersøgelse af anklager om tortur, mishandling og dødsfald i fængslerne. Rapporten udkom i november 2011. Den konkluderer, at der er foregået voldsomme krænkelser af menneskerettighederne herunder drab, mishandling og ulovlige fængslinger. Den beskriver, hvordan mange fængslede, herunder Al-Khawaja, har været udsat for brutal tortur. Rapporten kommer med en række anbefalinger. I starten af 2012 erklærede regeringen, at en efterforskning af 48 medlemmer af sikkerhedsstyrkerne og politiet var i gang. Tiden vil vise, om styret vil leve op til anbefalingerne om at standse krænkelserne af menneskerettighederne.
Shia og sunni
Størstedelen af demonstranterne kommer fra Bahrains shiamuslimske befolkningsflertal, der føler sig politisk og økonomisk marginaliserede. Kongefamilien klamrer sig til magten, blandt andet af frygt for, at sunnimuslimerne mister indflydelse og løbes over ende af flertallet. Der har således også været sunnimuslimske demonstrationer til støtte for styret. Den stigende polarisering mellem sunni- og shiamuslimske befolkningsgrupper risikerer at føre til flere konflikter.
Udenlandsk indblanding
Saudi-Arabiens beslutning om at blande sig i protesterne i Bahrain kan ses som et ønske om at sikre sunnimuslimsk kontrol i nabolandet, blandt andet som et led i den regionale magtkamp med shiamuslimske Iran. USA har ikke kritiseret Bahrains kongedømme særlig højlydt, da de har en stor flådebase i landet og primært ønsker stabilitet og en forsat amerikansk allieret i regionen. Den danske udenrigsminister har ved flere lejligheder kritiseret overgrebene i Bahrain, men Amnesty opfordrer den danske regering til at presse mere aktivt på for Al-Khawajas løsladelse.
Amnesty: Løslad samvittighedsfanger og straf de ansvarlige for tortur
Amnesty arbejder for, at bahrainernes menneskerettigheder bliver overholdt. Kongen og regeringen skal følge anbefalingerne i rapporten fra Bahrains uafhængige undersøgelseskommission om at:
- Fredelige protester og kritik skal kunne gennemføres uden fare for overgreb eller fængslinger.
- Alle samvittighedsfanger skal løslades. Det vil sige alle, der er tilbageholdt eller fængslet udelukkende for at kritisere styret, kræve politiske forandringer eller deltage i fredelige demonstrationer.
- Retssager skal være civile og retfærdige.
- Alle involverede i tortur og andre overgreb skal stilles til ansvar.

Aktion: Frigiv Abdulhadi Al-Khawaja
