24 mar, 2011, kl 13:53

Tak til de 7400 mennesker, der skrev under på denne aktion.Beboerne ved  Boeung Kak søen fik én uges varsel om rydning af deres hjem i starten af marts. Deadlinen er nu blevet udsat, men truslen om tvangsrydning har hængt over hovedet på de 1500 familier i området siden 2007.

Phnom Penhs kommune lejede i 2007 området ud til en privat entreprenør virksomhed, så de kunne udvikle det. Virksomheden skabte oversvømmelse og ødelagde flere huse, da de i 2008 begyndte at fylde Boeung Kak søen med sand.

Dialogforsøg mødes med vold

2000 familier er allerede blevet tvangsflyttet fra området. 10.000 mennesker, der bor ved Boeung Kak søen, er stadig i akut risiko for at miste deres hjem, selvom mange ifølge Cambodjas landlove har ret til skøder på deres jord.

Myndighederne og den private entreprenørvirksomhed har ikke ønsket at gå i dialog med beboerne i området. 28. februar 2011 samledes 200 beboere for at bede Phnom Penhs borgmester om at genoverveje sit forslag om genhusning. De blev mødt af 100 politibetjente, som slog løs på beboerne med elektriske stave og arresterede tre mennesker.

Amnesty kræver, at myndighederne i Phnom Penh:

  • sikrer, at der ikke sker tvangsrydninger af boliger ved Boeung Kak søen
  • indgår i konsultation/dialog med familierne, der risikerer rydning, om passende kompensation eller genhusning.
  • sikrer at beboerne ved Boeung Kak søens rettigheder respekteres. De må hverken udsættes for chikane, vold, intimidering eller forhindres i at deltage i fredelige demonstrationer.