14 sep, 2009, kl 15:04

Danhostel Copenhagen City er Europas største design-hostel. Det danske designfirma GUBI, som blandt andet har leveret møbler til Museum of Modern Art, har indrettet med designmøbler i alle rum lige fra værelser til opholdsareal. Danhostel Copenhagen City har med sine 15 etager en fantastisk udsigt over byens tage, Operaen og Islands Brygge. Og beliggenheden findes ikke bedre med kun få minutters gang fra Rådhuspladsen, Tivoli, hovedbanegården og det pulserende liv i København. Der er cirka 10 minutters gang til Den Sorte Diamant.

Du vil blive indplaceret i et 4-personsværelse, og du skal selv sørge for at have sengelinned og håndklæde med. Der er mulighed for at leje linned til 60 kroner og håndklæde til 10 kroner. Prisen for at overnatte på Danhostel Copenhagen City er 100 kroner per nat ekskl. sengelinned og håndklæde. Læs mere på http://www.danhostel.dk/copenhagencity [1]

Wakeup Copenhagen er designet af Kim Utzon og er et cool, moderne og helt nyt hotel med effektive og lækre værelser fra 12 - 15 kvm, der er udstyret med eget toilet og bad, air conditioning, fladskærms-TV med et bredt udvalg af kanaler, en god arbejdsplads og gratis trådløst internet. Wakeup Copenhagen ligger cirka 10 minutters gang fra Den Sorte Diamant.

Der skal dog gøres opmærksomt på, at det er små værelser og queen-size senge. Det vil sige, at man enten skal være et par eller kende hinanden rigtig godt for at booke det til to mennesker. Ellers tilrådes det at booke et enkeltværelse. Prisen for at overnatte på Wakeup Copenhagen er 200 kroner for et dobbeltværelse per mand og 500 kroner for et enkeltværelse. Læs mere på www.wakeupcopenhagen.dk [2]

Tilmelding

Du vælger din foretrukne overnatningsmulighed ved tilmelding. Tilmeld dig her [3]