14 sep, 2009, kl 11:34

Mary Robinson er uddannet jurist og blev som 25-årig professor i forfatningsret og strafferet ved Trinity College i Dublin. Hun er præsident for og stifter af organisationen Realizing Rights (2002 -), tidligere højkommissær for menneskerettigheder i FN (1997 - 2002), og hun var Irlands første kvindelige præsident (1990 - 1997). Hun har været ærespræsident for Oxfam International siden 2002. I juli modtog Mary Robinson Obamas frihedspris.

Irene Khan er Amnesty Internationals internationale generalsekretær. Hun blev ansat som generalsekretær i 2001 som den første kvinde, den første asiat og den første muslim. Irene Khan bragte et nyt perspektiv ind i organisationen, og som individ har hun bragt erfaring og entusiasme. Irene Khan startede i UNHCR i 1980, hun har haft forskellige stillinger i hovedkvarteret og været udsendt adskillige gange for at fremme den internationale sikkerhed for flygtninge. Irene Khan har studeret jura på blandt andet Harward Law School og har specialiseret sig i folkeret og menneskerettigheder. Hun har modtaget adskillige akademiske priser, Ford Foundation Fellowship and Pilkington "Woman of the Year" prisen i 2002.

Nenibarini Zabbey er leder for projektet CEHRD (Center for Human Rights and Development) i Edagberi (Joinkrama) provinsen, Nigeria, hvor de sidste olieudslip har været. CEHRD er en non-profit organisation, der blev stiftet i 1999 af miljøforkæmpere, aktivister og sundhedspersonale i Niger Delta regionen. CEHRD's mission og dets struktur er bygget op omkring fire områder: Menneskerettigheder, bevaring af naturen, helbred og befolkning i landområderne samt samfundsudvikling. Læs mere på www.cehrd.org

Naomi Barasa arbejder for Amnesty International i Kenya. Hun har været meget involveret i at lede en sammenslutning af organisationer i Kenya, der arbejder på boligproblemer og kæmper mod de tvangsflytninger, der sker i Nairobi. Naomi vil fortælle om sit daglige arbejde som kampagnemedarbejder i Amnestys afdeling i Kenya og om hvilke udfordringer, hun oplever, i verdens største slumkvarter.

Bhopal-bussen har kørt rundt i Europa, Canada og USA for at gøre opmærksom på "The International Campaign for Justice in Bhopal". Den 3. december 1984 skete verdens hidtil største industrielle ulykke, da en Union Carbide pesticid-fabrik udsendte 40 tons methyl isocyanate ud i luften over Bhopal i Indien. Giftkatastrofen kostede tusindvis af mennesker livet, og mange fik varige mén. En indisk domstol ustedte i marts 1992 arrest- og udleveringsordre på Union Carbides chef, Warren Anderson. I februar 1989 blev han arresteret, da han besøgte Bhopal. Koncernen gik med til at betale 470 mio. dollars til betaling af alle krav. Mere end 23.000 mennesker er døde på baggrund af gasudslippet og den fortsatte vandforurening, og mange lider af skader på luftvejssystemet, synet, indre organer og/eller genetiske skader. En repræsentant fra Bhopal-bussen vil fortælle historien om Bhopal og manglen på retfærdighed. Læs mere på www.bhopal.net

Se det fulde program her