EU og medlemslandene bør fortsat spille en nøglerolle i kampen for overholdelse af menneskerettighederne i Europa og på globalt plan, mener Amnesty. Det danske EU-formandskab skal derfor fokusere på de krænkelser af menneskerettighederne, der på en række områder foregår indenfor EU.
Asyl
Inden udgangen af 2012 skal EU landene være enige om et fælles europæisk asylsystem. Amnesty opfordrer til at indføre en ensartet og anstændig asylbehandling, der stemmer overens med menneskerettighederne.
Romaer
EU’s medlemslande har netop færdiggjort handlingsplaner for romaer. Vi opfordrer Danmark til at sikre, at planerne fører til reelle forbedringer for romaer.
Retssikkerhed og anti-terror
Danmark bør i lighed med andre EU-lande sikre en reel opfølgning på krænkelser begået i terrorbekæmpelsens navn.
EU bør modsætte sig reformer af den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, der kan gøre det sværere for den enkelte at få oprejsning ved domstolen.
Våbentraktat
EU skal sikre, at våben ikke ender i de forkerte hænder og bruges til at krænke menneskerettighederne i andre lande. Det kan gøres ved at fastsætte flere regler på området. Lige nu føres der afgørende forhandlinger i FN om en international våbentraktat, som EU bør støtte.


Hjælp os i kampen for menneskerettighederne