Europa-Kommissionen
Komissionen foreslår nye EU love og består af 27 medlemmer, en fra hvert EU-land. Fra Danmark er det Connie Hedegård, der er ansvarlig for klimaet. Formanden hedder José Manuel Barroso.
Se mere på http://da.wikipedia.org/wiki/Europa-Kommissionen
Europa-Parlamentet
Parlamentet består af folkevalgte politikere i EU. Danmark har 13 medlemmer.
Læs mere på http://da.wikipedia.org/wiki/EU-Parlamentet
Ministerrådet
Udarbejder EU-lovene sammen med Parlamentet og Kommissionen. Her sidder ministre fra alle medlemslande. Det består af 10 råd om forskellige temaer. Når ministre mødes for at drøfte udenrigspolitik, foregår det kun med udenrigsministre i Rådet for Udenrigsanliggender.
Følgende råd er vigtige for Amnesty
- Retlige og indre anliggender (her drøftes asyl og migrationspolitik, sikkerhedspolitik m.v.)
- Almindelige anliggender
- Udenrigsanliggender
Læs mere på: http://www.eu-oplysningen.dk/fakta/institutioner/raadet/
Det Europæiske Råd
Oprettet efter Lissabon traktaten (2009). Består af EU-landenes regeringschefer, EU’s præsident (Herman Van Rompuy) samt Europa-Kommissionens formand (José Manuel Barroso) og EU’s Repræsentant for Udenrigsanliggender og Sikkerhedspolitik (Catherine Ashton). Der holdes ’topmøder’ ca. 4 gange om året, for at udstikke EU’s overordnede kurs.
Læs mere på: http://da.wikipedia.org/wiki/Det_Europ%C3%A6iske_R%C3%A5d
Europarådet
Har ikke noget med EU at gøre. Europarådet består af 47 lande, og stårbag Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
Læs mere på: http://da.wikipedia.org/wiki/Europar%C3%A5det
Lissabon- traktaten
Trådte i kraft i december 2009 og styrker EU’s politik på udenrigsområdet med en fælles repræsentant for Udenrigs- og Sikkerhedspolitikken og en fælles Udenrigstjeneste (FUT). Formanden for FUT er Catherine Ashton. Indenfor FUT’en findes en afdeling for menneskerettigheder og demokrati.
Med Lissabon traktaten blev EU’s Charter om Fundamentale Rettigheder et juridisk bindende dokument.
Se mere på: http://www.eu-oplysningen.dk/emner/reformtraktat/
EU’s Menneskerettighedsstrategi
Kommissionen har med udenrigsrepræsentant Catherine Ashton i spidsen udarbejdet et dokument om EU og menneskerettighederne. Dokumentet drøfter, hvordan EU’s eksterne politik vedrørende menneskerettigheder og demokrati kan blive mere effektiv og sammenhængende.
Læs den såkaldte ’meddelelse’ fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet
Amnesty har nøje fulgt udarbejdelsen af dette dokument. Vi ville gerne have set et mere handlingsorienteret dokument.
Læs Amnestys brev til Catherine Ashton.
EU’ s retningsliner
EU har en række retningslinjer på en del områder, blandt andet om afskaffelse af dødsstraf, kampen mod tortur og kampen for børns rettigheder. Vi har løbende opfordret til, at det danske formandskab bruger EU’s retningslinjer til at forbedre situationen for de mennesker, der er i risiko for overgreb, tortur, henrettelse mv.

Hjælp os i kampen for menneskerettighederne