Verdens ledere svigter de fattigste og mest udsatte grupper ved i realiteten at se bort fra menneskerettighedernes afgørende rolle i fattigdomsbekæmpelsen, mener Amnesty. Millioner af mennesker verden over er udelukket fra den globale kamp mod fattigdom, fordi de nægtes deres grundlæggende rettigheder.
"Med kun fem år til, at fristen udløber, er det komplet uacceptabelt, at verdens ledere endnu ikke kan enes om at tage konkrete skridt til at kæmpe mod diskrimination og andre brud på menneskerettighederne, som forhindrer 2015-målene i at komme de mest nødlidende til gode", siger Salil Shetty, der er international generalsekretær i Amnesty og ledte Amnestys delegation til topmødet i New York.
Læs mere: Amnesty: Husk menneskerettighederne ved fattigdoms-topmøde
Slutdokumentet mangler konkrete tiltag
Topmødet bliver afsluttet med offentliggørelsen af et dokument, der blev forhandlet på plads i god tid inden regeringslederne mødte op. De sikrede sig dermed mod et forhandlingssammenbrud i fuld offentlighed, mens verdens mest udsatte grupper står tilbage uden garanti for, at 2015-målene også kommer dem til gode. Millioner bliver fastholdt i fattigdom, fordi brud på menneskerettighederne forhindrer dem i at få del i den udvikling, som 2015-målene ellers skulle sikre. Og det tager slutdokumentet ikke højde for.
Slutdokumentet indeholder ingen konkrete tiltag, der sikrer beskyttelse af verdens mest sårbare mod overgreb og diskrimination samt adgang til grundlæggende rettigheder og effektive klageinstanser, hvis myndighederne svigter deres forpligtelser.
Regeringslederne og statsoverhovederne undlod:
- At inddrage 90 procent af verdens slumbefolkning. Målsætningen er stadig kun at forbedre livsvilkårene for 100 millioner slumbeboere. Omtrent én milliard bor i slum.
- At tale om reduktion af slum uden at sikre sig mod tvangsforflytninger, selvom det driver folk endnu længere ud i fattigdom.
- At forpligte hinanden til nationale tidsfrister for, hvornår de vil sikre rettigheden til mad, uddannelse, sundhed, en værdig bolig, vand, arbejde og sanitet.
- At forpligte hinanden til at evaluere og justere de enkelte landes lovgivninger, så de er i overensstemmelse med menneskerettighederne.
- At tage hånd om livsfarlige aborter og kriminalisering af samme, trods det er en af de vigtigste årsager til høj mødredødelighed blandt verdens fattigste.
- At tage konkrete skridt til sikring af rettighederne for oprindelige folk.
- At omtale den rolle som retsinstanser og regulerende myndigheder spiller.
- At lægge vægt på ytrings- og forsamlingsfrihed samt behovet for at støtte menneskerettighedsforkæmpere.
"Verdens regeringer er forpligtet af internationale konventioner til at sikre enhvers ret til mad, sundhed, en værdig bolig og rent vand. Alligevel brugte lederne deres dyrebare tid på topmødet på at skændes om, hvorvidt konventionen om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder (ØSK), som de underskrev for over 40 år siden, skulle indgå i planen for hvordan de vil indfri 2015-målene", siger Salil Shetty.
Regeringer skal stilles til ansvar
Slutdokumentet opstiller desuden ingen retningslinjer, for hvordan regeringerne kan stilles til ansvar, hvis de ikke når 2015-målene. Det indeholder heller ingen vejledning om, hvordan man overhovedet måler, om de enkelte lande har opnået målsætningerne.
"I realiteten siger lederne i kor: "Stol på os! Det skal nok gå". Og det er en helt utrolig anmodning, når man ser på kløften imellem, hvad de burde levere, og hvad de faktisk har leveret", siger Salil Shetty og fortsætter:
"Men verdens ledere kan endnu nå at handle. Vejen frem er, at de enkelte regeringer nu sætter mål, for hvordan de vil sikre de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Lederne skal kæmpe mod diskrimination og sikre, at de fattigste og mest udsatte kommer til at nyde godt af 2015-målene og kan holde deres regeringer ansvarlige gennem retsinstanser og myndigheder", siger Salil Shetty.
Hjælp os i kampen for menneskerettighederne