Størstedelen af de lande, hvor der findes værdifulde råstoffer, er meget fattige. Tolv af de lande i verden, som er rigest på mineraler, og seks af de lande, som er rigest på olie, betegnes af Verdensbanken som "tungt gældssatte fattige lande" og har nogle af verdens dårligste levestandarder, uddannelsesforhold og sundhedstilstande.
Menneskerettigheder krænkes
Virksomheder er ofte medansvarlige, og i nogle tilfælde direkte ansvarlige, for menneskerettighedskrænkelser. Antallet af anklager om krænkelser er særligt høje i udvindingsindustrien. Dette er ikke overraskende, da den slags aktiviteter har stor indflydelse på land - og vandressourcer.
Mange samfund tvinges til at flytte for at gøre plads til virksomheders udvindingsaktiviteter, ligesom forurening og overforbrug af vandressourcer kan ødelægge lokale samfunds adgang til rent vand.
Niger Delta: Olieudvinding medfører massiv forurening og ekstrem fattigdom
Globaliseringens vindere og tabere
Globaliseringen af produktion og handel har ført til, at store internationale selskaber kan operere i hele verden. Regler til at håndtere disse meget indflydelsesrige selskabers gøren og laden er til gengæld ikke fulgt med. Derfor kan selskaberne i høj grad udvinde råstoffer, uden at de stilles til ansvar for negative konsekvenser af udvindingen.
Mens virksomheder har nydt godt af den økonomiske globalisering, har der ikke været nogen kontrol med at sikre, at virksomhederne bliver holdt ansvarlige for deres menneskerettighedskrænkelser. Alt for ofte sker der menneskerettighedskrænkelser, hvor de ansvarlige virksomheder går fri for straf. Stater er som oftest enten uvillige, eller ude af stand til, at forhindre eller straffe den slags handlinger da mange magtfulde virksomheder fungerer på transnationalt plan.
Manglende information og kompensation
Beboerne i de samfund, der bliver påvirket, nægtes regelmæssigt adgang til information omkring konsekvenserne af virksomhedernes arbejde i området, og bliver udelukket fra deltagelse i beslutninger, der direkte påvirker deres liv.
Dem, der lever i de samfund der påvirkes af virksomhedernes aktiviteter, har begrænsede - og ofte slet ingen - muligheder for at søge om godtgørelse, og deres forsøg på at sikre retfærdighed bliver ofte forpurret af korruption, egeninteresse eller ineffektive juridiske systemer.
Mange stater bryder deres forpligtelse over for sine borgere til at sikre dem mod menneskerettighedskrænkelser - nogle stater bryder ligefrem selv menneskerettighederne - i jagten på værdifulde ressourcer.
Amnesty opfordrer til omgående handling
Amnesty opfordrer stater og virksomheder til at skride til handling og
- Stoppe virksomhedernes straffrihed. Stater bør indføre strammere juridiske og politiske rammer på nationalt og internationalt plan med henblik på at stille virksomheder til ansvar for deres menneskerettighedskrænkelser.
- Sikre, at alle der har været udsat for menneskerettighedskrænkelser forårsaget af virksomheder, får adgang til at søge om retfærdighed og modtage kompensation.
- Sikre, at samfund er i stand til deltage i beslutninger, der har direkte indflydelse på deres liv.
Læs mere
Close the Accountabilty Gap. Corporations, Human Rights and Poverty (pdf)