20 maj, 2009, kl 12:19

Livet i verdens 200.000 slumkvarterer er præget af sult, tørst og usikkerhed med vold, sygdom og ringe adgang til de ressourcer der findes i den øvrige del af samfundet. At de fattige i slumområdet Kibera uden for Nairobi i Kenya skal betale tredive gange så meget for deres vand, som de mere velstillede i det øvrige Nairobi, er et godt eksempel på hvordan udsatte grupper fastholdes i fattigdom.

Cambodja: Tvangsforflytninger - mere slum

Menneskerettigheder krænkes i slumkvarterer

Tvangsforflytninger, diskrimination, voldelige overfald af politi eller kriminelle, retsløshed, manglende adgang til vand, sanitet, uddannelse og sundhedssystem - listen over krænkelser af menneskerettighederne i slumkvartererne er lang og omfattende. Og selv om krænkelserne er meget forskellige er de tæt forbundne. De opleves som en helhed af krænkelser af det enkelte menneske og gør deres mulighed for at arbejde sig ud af fattigdom meget ringere.

Amnesty vil i samarbejde med organisationer der arbejder i slumkvarterene informere indbyggerne om deres rettigheder og støtte dem i at kræve menneskerettighederne overholdt.

Læs mere

Slums

Slums. Human Rights Live Here (pdf)