Mens Amnestys danske afdeling har ført kampagne og blandt andet har indsamlet underskrifter for opholdstilladelse til de 282 afviste irakiske asylansøgere, som står for at blive sendt tilbage til det krigshærgede land, har Amnestys internationale sekretariat i London fulgt sagen tæt.
I et brev til Birthe Rønn Hornbech udtrykker Nicola Duckworth, leder af Amnestys internationale program for Europa og Centralasien, sin dybe bekymring over de danske myndigheders håndtering af sagen. Amnesty har derfor bedt om et møde med ministeren, hvor repræsentanter fra Amnestys internationale og danske sekretariater kan drøfte sikkerhedssituationen i Irak og Danmarks politik, som er i modstrid med anbefalingerne fra FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR).
"Vi ønsker en åben og konstruktiv dialog med ministeren om de forhold, som vi sender mennesker tilbage til", siger Lars Normann Jørgensen.
På mødet vil Amnesty desuden aflevere de 38.000 underskrifter fra danskere, som ønsker at give de afviste irakere opholdstilladelse. UNHCR har klart og tydeligt beskrevet risikoen for tvangshjemsendte irakere i et brev til den danske regering. I brevet skriver UNHCR blandt andet, at ingen irakere fra de fem centrale provinser bør sendes hjem med tvang, før der sker en betydelig fremgang i både sikkerheds- og menneskerettighedssituationen i landet.
Uklarhed om aftale
I august skrev Amnestys danske afdeling til Iraks premierminister Nuri al-Maliki på grund af de mange modstridende meldinger om den tilbagesendelsesaftale, som Danmark har lavet med Irak. Amnesty spurgte, om der eksisterer en aftale om at tage imod tvangsudviste irakere, og den 27. september svarede Nuri Al-Maliki:
"Der er ikke nogen aftale. Det gør os ondt, at irakere bliver tvunget tilbage imod deres vilje. Selv om Irak er deres land, og de er velkomne, så er de det ikke, hvis de bliver sendt tilbage med magt", skriver premierministeren, der også til Ritzaus Bureau har svaret, at der ikke findes nogen aftale om tvangshjemsendelser.
Den danske regering mener ikke, at de skriftlige svar fra premierministeren har værdi, før der er kommet en officiel henvendelse fra Iraks regering.
"Den store uklarhed om indholdet og fortolkningen af aftalen understreger at Irak er et ustabilt land, og at vi i Danmark ikke har nogen garanti for, at de tvangshjemsendte kan vende tilbage i sikkerhed og værdighed", siger Lars Normann Jørgensen.
Domstol uenig med UNHCR
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol gav i sommer Sverige medhold i, at en irakisk asylansøger kunne sendes hjem til det centrale Irak på trods af advarslerne fra UNHCR.
"Dommen er visse steder blevet udlagt som en underkendelse af UNHCR's autoritet. Men den ændrer ikke på, at UNHCR fortsat er den øverste sagkundskab på flygtningeområdet og har fået betroet denne opgave af verdenssamfundet. Det er rigtigt, at UNHCR ikke kan pålægge staterne en bestemt praksis, men det er fortsat Amnesty Internationals holdning, at den danske regering bør følge UNHCR's anbefalinger om at give opholdstilladelse til irakere fra de fem centrale provinser", siger Lars Normann Jørgensen.