Asyl i Danmark
Siden 2002 har det ikke længere været muligt at søge asyl fra danske repræsentationer i udlandet. Det er meget vanskeligt at få visum til Danmark for statsborgere, der kommer fra et land, hvorfra mange flygtninge stammer, eks. irakere. Det betyder, at personer, der flygter fra forfølgelse, har følgende muligheder:
1) De kan henvende sig til FN' s Flygtningehøjkommissariat (UNHCR) i et andet land end deres eget og blive registreret som flygtning. Derefter kan de vente på at blive genbosat i et andet land som 'kvoteflygtninge'. Danmark modtager ca. 500 kvoteflygtninge om året. Siden 2005 skal kvoteflygtninge (med visse undtagelsesmuligheder) udvælges efter deres muligheder for at integrere sig i Danmark. Kvoteflygtninge vælges ud af Udlændingeservice og Dansk Flygtningehjælp. De skal således ikke søge om asyl, når de kommer til Danmark.
2) De kan betale menneskesmuglere uhyre summer for falske identitetspapirer, eller blive smuglet til Danmark. Derefter skal de henvende sig til politiet i modtagercenteret Sandholm, eller søge asyl ved nærmeste politistation.
Alle udlændinge, der ankommer til Danmark kan søge asyl. Asylansøgertallet er faldet markant i de senere år. Se statistikker over antallet af asylansøgere i de senere år på udlændingemyndighedernes hjemmeside: www.nyidanmark.dk eller på Rigspolitiets hjemmeside: www.politi.dk
Der findes to instanser, der behandler asylsager: Udlændingeservice og Flygtningenævnet.
I første omgang behandler Udlændingeservice sagen. Her bliver asylansøgeren interviewet mindst én gang og oplysningerne bliver sammenholdt med den viden, man har om situationen i oprindelseslandet. Også asylansøgerens troværdighed bliver vurderet.
Hvis sagen vurderes at være 'åbenbart grundløs', fordi vedkommende ikke risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden eller kommer fra et sikkert land, vil Dansk Flygtningehjælp også have mulighed for at bedømme sagen. Hvis Dansk Flygtningehjælp er enig med Udlændingeservices vurdering om, at asylansøgeren ikke skal have asyl i Danmark, får denne afslag og bliver udvist. Ellers videresendes sagen til Flygtningenævnet.
Hvis asylansøgeren på sin vej til Danmark er indrejst direkte fra et sikkert land - et land hvor vedkommende ikke risikerer at blive forfulgt eller at blive sendt tilbage - kan vedkommende sendes tilbage hertil. Indenfor EU samt i Norge og Schweiz anvendes Dublin-forordningen, som blandt andet betyder, at en asylansøgninging kun kan behandles i ét land. Dvs. såfremt asylansøgeren på sin vej til Danmark først har opholdt sig i Spanien, så skal vedkommende sendes tilbage dertil og få behandlet sin asylansøgning.
Såfremt en person får afslag på asyl, og sagen ikke vurderes til at være 'åbenbart grundløs', vil den komme for Flygtningenævnet. Her sidder en dommer, et medlem udpeget af Integrationsministeriet og en person fra Advokatrådet. Asylansøgeren har ret til advokatbistand.
Under asylsagsbehandlingen bor asylansøgeren normalt i et asylcenter. Hvis personen får asyl, betragtes han eller hun som flygtning og vil blive bosat i en kommune.
Man kan også opnå humanitær opholdstilladelse i Danmark, eks. hvis man lider af en alvorlig sygdom, og hvis behandlingen ikke findes i oprindelseslandet.
Hvad sker der med afviste asylansøgere?
Efter et afslag i Flygtningenævnet skal asylansøgeren normalt forlade Danmark. Det er Rigspolitiet, der står for at sende afviste asylansøgere tilbage, dvs. skaffe de rette identitetspapirer til personen og lave aftaler med myndighederne i oprindelseslandet.
Udrejsen kan trække ud på baggrund af forhold i oprindelseslandet, eller hvis landet nægter at få den udrejste statsborger tilbage.
De afviste asylansøgere må ikke arbejde og de voksne må ikke uddanne sig. Kun familier med børn, der har været på et asylcenter i over 3 år, og hvor der pt. ikke er mulighed for at udsende disse med tvang, har mulighed for at flytte ud af centrene.
