Alle mennesker nyder de samme menneskerettigheder som beskrevet i FN's Verdenserklæring om menneskerettighederne. Flygtninge er desuden beskyttet af FN's Flygtningekonvention. Menneskers retsstilling er forskellig, alt efter hvor de er i systemet. Her kan du læse om de forskellige gruppers stilling i dansk lov og ret og deres menneskerettigheder.
En asylansøger er en person, der har forladt sit hjemland for at søge om asyl, men som endnu ikke har opnået beskyttelse i et andet land.
I Danmark indgives en asylansøgning til politiet, der står for den første kontakt og samtale med asylansøgeren. Her fastsættes personens identitet og rejserute, og det afgøres, om asylproceduren skal foregå i Danmark.
Det danske asylsystem har to instanser, Udlændingeservice og Flygtningenævnet. Den første behandling af asylsagen foregår i Udlændingeservice, hvor asylansøgeren med tolkebistand uddyber årsagen til ansøgningen. En del asylansøgere afgøres i Udlændingeservice som 'åbenbart grundløse', idet det vurderes som usandsynligt, at de vil kunne opnå asyl i Danmark. I "åbenbart grundløs-proceduren" sendes asylansøgeren til en samtale i Dansk Flygtningehjælp og hvis organisationen er enig i vurderingen fra Udlændingeservice, får asylansøgeren afslag og udvises. Hvis Dansk Flygtningehjælp ikke er enig i vurderingen, sendes sagen videre til Flygtningenævnet. Ved "normalproceduren" behandles sagen i Udlændingeservice, og der tages stilling til om der skal gives asyl. Ved et afslag i Udlændingeservice sendes sagen automatisk videre til Flygtningenævnet. I Flygtningenævnet har asylansøgeren ret til både tolke- og advokatbistand.
Efter afslag i begge instanser kan Integrationsministeriet i visse tilfælde give en midlertidig humanitær opholdstilladelse i henhold til Udlændingelovens § 9, hvis væsentlige humanitære grunde taler for det, f.eks. ved alvorlig sygdom.
Asylansøgere har menneskerettigheder som alle andre. FN's Menneskerettighedserklæring sikrer, at alle har ret til at søge asyl mod forfølgelse (art. 14). Amnesty påpeger, at alle har ret til en fair asylprocedure med ankemulighed og nødvendig sproglig og juridisk bistand. Asylansøgere skal beskyttes imod ulovlig og unødvendig fængsling, og de skal have mulighed for at komme i kontakt med familie, tolke, advokater og organisationer, der kan hjælpe, herunder UNHCR. Desuden skal de have adgang til basale rettigheder som arbejde, uddannelse og sundhed. Hjemsendelsen af afviste asylansøgere skal foregå i sikkerhed og værdighed og med respekt for menneskerettighederne.
En flygtning er et menneske, der er forfulgt og som er flygtet fra sit land. I FN's flygtningekonvention defineres en flygtning som "en person der som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig udenfor det land i hvilket han har statsborgerret, og som ikke er i stand til - eller på grund af velbegrundet frygt ikke ønsker - at søge dette lands beskyttelse." (art. 1)
Ifølge flygtningekonventionen har stater pligt til at give beskyttelse til mennesker, som risikerer alvorlige menneskerettighedsovergreb, hvis de vender tilbage. Det såkaldte non-refoulement princip sikrer, at mennesker ikke må sendes tilbage til et land, hvor de risikerer at blive samvittighedsfanger, udsat for tortur, 'forsvinding', henrettelse uden lov og dom eller dødsstraf.
I Danmark gives beskyttelse til flygtninge ifølge udlændingelovens § 7.1 og § 7.2. § 7.1 giver flygtningestatus til mennesker, der falder ind under flygtningekonventionens definition. § 7.2 giver beskyttelsesstatus til personer, der ikke falder ind under konventionens flygtningedefinition, men som ved en tilbagevenden risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Der gives ikke asyl til mennesker, der er flygtet på grund af naturkatastrofer, fattigdom, sult eller ringe levevilkår i øvrigt.
En flygtning, der befinder sig uden for Danmark, kan desuden blive genbosat her i landet efter aftale med FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR) eller lignende international organisation. Det sker på baggrund af Udlændingelovens § 8. Der afsættes hvert år et beløb på finansloven til en flygtningekvote, der angiver, hvor mange flygtninge, der kan genbosættes i Danmark. Denne type flygtninge betegnes derfor ofte som kvoteflygtninge eller FN flygtninge. Danmark modtager omkring 500 kvoteflygtninge om året.
Flygtninge har menneskerettigheder som alle andre og som flygtninge har de
ret til international beskyttelse.
Flygtningekonventionen og andre internationale aftaler om menneskerettigheder
garanterer blandt andet flygtninge ret til religionsfrihed, til identitets- og
rejsedokumenter, til arbejde, bopæl, uddannelse og sundhed og til at blive
beskyttet mod diskrimination. FN's Højkommissariat for Flygtninge (UNHCR)
understreger desuden, at flygtninge har ret til varige løsninger i form af
lokal integration i asyllandet, genbosættelse i et tredje land, eller frivillig
repatriering til hjemlandet.
En indvandrer, eller migrant, er en person, der midlertidigt eller permanent slår sig ned i et andet land end sit oprindelsesland. Omkring 100 millioner mennesker opholder sig udenfor deres hjemland, herunder er omkring 13 millioner flygtninge, der er flygtet fra forfølgelse (kilde: Dansk Flygtningehjælp). De øvrige er udrejst af andre grunde. Nogle rejser frivilligt fra deres hjemland, andre føler sig tvunget på grund af økonomiske, sociale eller sikkerhedsmæssige problemer - baggrundene for at forlade hjemlandet kan være mange. Det er denne gruppe mennesker, der kaldes indvandrere og det dækker over mennesker, der rejser fra hjemlandet for at arbejde og bo i et andet land, både legalt og illegalt.
I Danmark har der været indvandrerstop siden 1973. Hvis man ser bort fra asylsystemet, kan udlændinge gennem familiesammenføring eller midlertidige arbejds- og studietilladelser opnå lovligt ophold i Danmark. Reglerne for familiesammenføring er blevet væsentligt strammet de seneste år, blandt andet skal ægtefæller være fyldt 24 år og der er krav om at der er større fælles tilknytning til Danmark end til oprindelseslandet for at opnå familiesammenføring. Du kan læse mere om reglerne for familiesammenføring samt arbejds- og studieophold på Udlændingemyndighedernes hjemmeside (www.nyidanmark.dk).
Indvandrere har menneskerettigheder som alle andre. Helt basalt har de ret til livet og til en passende levestandard. De skal beskyttes mod diskrimination og tilfældig fængsling og tortur. Deres arbejdsforhold skal overholde arbejdsrettigheder som fastlagt i FN's Internationale Arbejderorganisation (ILO) og FN's konvention for migrantarbejderes rettigheder. Sidstnævnte konvention er dog kun ratificeret af få lande. Amnesty International påpeger at udvisning af såkaldte illegale indvandrere skal foregå i sikkerhed og værdighed og med respekt for menneskerettighederne.
En internt fordreven er en person, der er flygtet fra én del af et land til en anden. Flugten kan have baggrund i væbnede konflikter, sult, etnisk udrensning, religiøs eller anden form for forfølgelse. Den største forskel i forhold til andre flygtninge og migranter er, at de internt fordrevne ikke har krydset en international grænse og derfor ikke er under international flygtningelov. Ifølge UNHCR er der omkring 25 millioner internt fordrevne i verden i 2008.
Internt fordrevne har menneskerettigheder som alle andre. Regeringerne i hjemlandet er forpligtet til at yde dem beskyttelse og sikre overholdelsen af menneskerettigheder, men ofte får de ikke myndighedernes beskyttelse. FN har udarbejdet retningslinjer for beskyttelse af internt fordrevne (1998) og UNHCR inkluderer internt fordrevne i deres strategier i nærområder.