En fotograf fra den britiske avis The Times offentliggjorde den 29. maj en række billeder, som angiveligt afslører civile massgrave i det ikke-skydningsområde, hvor 100.000 civile tamilere søgte ly for de voldsomme kampe. Ifølge Times' undersøgelser indledte den srilankanske regering henimod konflikten afslutning en offensiv, som kostede over 20.000 civile livet.
Times Online: The hidden massacre: Sri Lanka's final offensive against Tamil Tigers
FN-resolution er ikke nok
Amnesty har modtaget flere rapporter om, at de fordrevne menneskers rettigheder bliver krænket. FN's Menneskerettighedsråd vedtog i sidste uge en resolution, som langt fra er tilstrækkelig til at bringe retfærdighed til den kvarte million mennesker, som er blevet fordrevet af konflikten. Der er ikke påbegyndt nogen uvildig undersøgelse af de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som både de srilankanske regeringsstyrker og de tamilske tigre anklages for.
"FN må adressere de krigsforbrydelser og alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som er foregået - og måske stadig foregår - i Sri Lanka," siger Sam Zarifi fra Amnesty International. "Menneskerettighedsrådets beslutning om ikke at opfordre til specifik handling, der skal beskytte srilankanerne, er dybt problematisk. Amnesty opfordrer fortsat FN's Menneskerettighedsråd til at indlede en uvildig undersøgelse."



Amnesty kæmper for menneskerettigehederne – se udpluk af vores sejre her »