01 jul, 2010, kl 08:20

17. juni kl 5.30 om morgenen passede bevæbnede mænd Nelson Camacho González op på motorcykel og skød og dræbte ham. Nelson Camacho var medlem af den lokale afdeling af oliearbejdernes union USO (Unión Sindical Obrera).

Drabet skete næsten en måned efter at en paramilitær gruppe, som kalder sig selv den samlede udrensnings commando (Comando Conjunto de Limpieza), udsendte en skriftligt dødstrussel mod 17 menneskerettighedsorganisationer og fagforeninger, heriblandt USO, landbrugsorganisationer og organisationer der repræsenterer internt fordrevne arbejdere fra området omkring Barrancabermeja.

Skriv under på at drabet på Nelson Camacho González skal efterforskes og at repræsentanter for de udsatte organisationer skal have beskyttelse fra lokale myndigheder. Tilmeld dig Lifeline her eller SMS AKTION til 1231.

Dødstruslen blev modtaget 26. maj og havde ordlyden: “I Barrancabermeja er guerillaen en del af alle de organisationer som kalder sig selv internt fordrevne, menneskerettighedsforkæmpere, fagforeinger og sådan nogle grupper af røvhuller der tror de er urørlige. Vi vil udrydde dem, der modsætter sig udvikling og stabilitet i landet. (…) Vi stopper ikke, vi vil udrydde jer. Landsforrædere, rejs væk eller dø.”

De aktive paramilitære grupper i Colombia, som arbejder alene eller sammen med nationale sikkerhedsstyrker, beskylder ofte menneskerettighedsorganisationer, fagforeninger og andre civilsamfundsorganisationer for at støtte eller samarbejde med guerillaerne i Colombia. Beskyldningerne er gentagende gange blevet efterfulgt af alvorlige menneskerettighedskrænkelser mod medlemmerne af de pågældende organisationer, heriblandt trusler og drab. I Barrancabermeja er især organisationer, der arbejder med de såkaldte Campesinos (småbønder), samt menneskerettighedsorganisationer blevet målet for grove krænkelser i løbet af de seneste år.

Drabet på Nelson Camacho viser at der er stærk grund til bekymring for USO medlemmernes sikkerhed, såvel som for medlemmerne af andre fagforeninger, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere i regionen omkring Barrancebermeja.

Om konflikten i Colombia

Konflikten i Colombia mellem regeringen, paramilitære grupper og oprørsbevægelserne FARC og ELN (Den Nationale Befrielseshær) er den blodigste, verserende konflikt i Latinamerika.

Læs mere om Colombia i vores årsrapport – Du kan downloade den her

De illegale væbnede grupper finansierer i vidt omfang deres aktiviteter gennem narkotikaproduktion, bortførelser og afpresning. Inden for de seneste 10 år er over 40.000 personer, fortrinsvis civile, dræbt i konflikten, der tillige har skabt 2 millioner internt fordrevne flygtninge.

Der er eksempler på grove krænkelser af menneskerettighederne, begået af alle parter i den interne konflikt, ligesom der rapporteres om politiske og udenretslige henrettelser, drab, tortur og bortførelser.

Vær med til at redde liv med mobilen. Du får en aktion om ugen og det koster kun alm. sms takst at svare. Tilmeld dig Lifeline netværket her eller SMS LIFELINE til 1231