06 maj, 2009, kl 15:41


Dying in Dixieland

13.00 - 14.15

Verdenspremiere! Filmen tager udgangspunkt i, hvordan dødsstraffen i USA påvirker familien til en dødsdømt. I filmen følges familien til den dødsdømte Karl Chamberlain, før, under og efter henrettelsen. Filmen tager ikke stilling for eller imod dødsstraf, men er alene en fremstilling af et forløb og et unikt og gribende indblik i de involverede parters oplevelse af samme. Instruktørerne præsenterer filmen og svarer på spørgsmål bagefter.

Min broders vogter

14.45 - 16.00

Jørgen Flindt Pedersen. Filmen følger Manfred Nowak, som er FN's særlige torturrapportør, gennem et år. Et år, hvor der er ekstra meget på spil for Manfred Nowak, fordi hans mandatperiode er udløbet, og Rådet skal tage stilling til, om han skal forlænges med tre år. Han vil selv gerne fortsætte arbejdet, selv om det er særdeles vanskeligt, og han allerede har lagt sig ud med indflydelsesrige lande på alle kontinenter.

Burma VJ

16.30 - 17.45

Filmen vandt Amnesty Award på CPH:DOX 2008 og har siden vundet et hav af priser på de største dokumentarfilmfestivaler i verden. Filmen har været tre år undervejs og er optaget med skjult kamera i det lukkede diktatur Burma (/ Myanmar). Den skildrer dermed også de store folkelige protester i Burma i september 2008, hvor munkene gik forrest i demonstrationerne mod militærdiktaturet, og den viser militærets brutale fremfærd mod demonstranterne.