15 feb, 2010, kl 14:30

Stærkt program

Landsmødet vil - foruden vigtige valg og beslutninger for organisationens fremtid - indeholde et bredt udbud af spændende workshops.

Blandt talerne og oplægsholderne er:

  • NYHED: Repræsentanter fra SUF, SFU, DSU, RU, KU og DFU diskuterer menneskerettigheder og retssikkerhed anno 2020 med Amnesty.
  • NYHED: Blogger Lars Hvidberg fortæller om Internet Revolutionen, der skaber opbrud i det politiske og sociale landskab fra Beijing til Bjerringbro.
  • NYHED: Præst Per Ramsdal og den irakiske asylansøger Hazjar fortæller om sagen om de afviste irakiske asylsøgere i Brorsons Kirke.
  • NYHED: Læge Ronan Berg fortæller om konklusionerne i Amnestys lægegruppes rapport om torturoverlevers vilkår i Danmark.
  • Juraprofessor Eva Smith taler om udviklingen i retssikkerheden i Danmark.
  • Iran-ekspert Ali Alfoneh fra American Enterprise Institute i Washington beskriver baggrunden for situationen i Iran, og hvad det kan føre til.
  • Formand for Flygtningenævnet Bent Ove Jespersen fortæller om Flygtningenævnets virksomhed og kompetence samt om menneskerettighedernes betydning for nævnet.
  • Amnestys internationale researcher John Dalhuisen taler om bekymringerne for religiøs diskrimination i Europa og Danmark.
  • Formand for PROSA Niels Bertelsen fortæller om øget IT-overvågning efter antiterrorlovgivningen.
  • Journalist Niels Krogsgård har været førstehåndsvidne til urolighederne i Iran og siddet fængslet i et af Irans værste fængsler.
  • Jonas Grimheden fra EU’s Agentur for Grundlæggende Rettigheder taler om diskrimination i Europa og Danmark.
  • Repræsentanter fra Lithuanian Gay League fortæller om diskrimination af homoseksuelle i Litauen.
  • Amnesty internationale kampagneleder Fotis Filippou fortæller om diskrimination af romaer i Europa.


NYHED: Hovedtale ved justitsminister Lars Barfoed.

Desuden kan du se prisvindende dokumentarfilm og komme til koncert med Tina Dickow.

Og meget meget mere!

Se det foreløbige program


Spørgsmål og svar om landsmødet


Hvem kan deltage?

Landsmødet er for alle Amnesty-medlemmer - såvel nye som gamle. Medlemskab 6 måneder forud for landsmødet giver stemmeret.

Indmeldelse kan eventuelt ske på http://www.amnesty.dk/member i forbindelse med tilmelding til landsmødet.


Hvor foregår det?

Landsmødet holdes på Hotel Nyborg Strand, Østersøvej 2, 5800 Nyborg. Se kort og kørselsvejledning


Hvad koster det?

Deltagergebyret er 300 kr. med indkvartering i 3-personsværelser (samme pris uden indkvartering); 500 kr. for deltagelse med indkvartering i dobbeltværelse; 800 kr. for deltagelse med indkvartering i enkeltværelse. Deltagergebyret dækker bespisning, men ikke drikkevarer.

Du kan tilmelde dig på denne side.

Rejseudgifter over 300 kr. kan refunderes (se nedenfor)


Kan man få rejserefusion?

Transportudgifter (svarende til billigste DSB-billet) over 300 kr. kan blive refunderet. Unge under 25 år kan få det fulde beløb refunderet. Refusionsskemaer vil blive udleveret i Informationsboden under landsmødet.


Vil der være fællestransport mellem Nyborg Banegård og Hotel Nyborg Strand?

Hotel Nyborg Strand ligger forholdsvis tæt på Nyborg banegård, ca. 10 min. gang. For gangbesværede mv. arrangeres fælles bustransport fra Nyborg Banegård til Hotel Nyborg Strand. Tilmeldning sker på forhåndstilmeldingsblanket, der tilsendes efter tilmelding.


Vil der være nem adgang for handicappede?

Hotel Nyborg Strand er tilgængelighedsmærket. Komplet oversigt over faciliteter og tilgængelighed findes på godadgang.dk. For gangbesværede mv. arrangeres fælles bustransport fra Nyborg Banegård til Hotel Nyborg Strand (se ovenfor). Det kræves ikke medlemskab for handicaphjælpere, men der betales for forplejning (300 kr). Alle dokumenter forud for mødet vil kunne rekvireres elektronisk til oplæsning ved kontakt til sekretariatet. For yderligere spørgsmål kontakt Andreas Astrup på sekretariatet, landsmoede@amnesty.dk eller tlf. 3345 6565.


Er der mulighed for ekstra overnatning?

Der vil være mulighed for ekstra overnatninger enten før eller efter landsmødet. Prisen for en ekstra overnatning inkl. morgenbuffet i dobbeltværelse er 736 kr., og for et lille og et stort enkeltværelse er prisen henholdsvis 635 kr og 845 kr. Deltagere, der ønsker denne ekstra overnatning, skal selv kontakte Hotel Nyborg Strand og betale hotellet direkte for denne overnatning.

OBS: Nyborg Stand er fuldt book fredag d. 23. april, men der vil kunne arrangeres overnatning på nærvedliggende hoteller. Tal eventuelt med Nyborg Strand for mere information


Vil der være vegetarkost?

Ved tilmelding kan man angive, hvis man ønsker vegetarkost.

Kan man bestille rygerværelse?

Hotel Nyborg Strand er 100% røgfrit hotel. Rygere må derfor benytte terrasser og de overdækkede udeområder. Rygning på værelserne vil ikke være tilladt.


Hvem stiller op til Hovedbestyrelsen?

Der er indkommet opstilling fra følgende kandidater:


Da der ved fristens udløb var modtaget opstilling af et antal kandidater, der mindst svarer til to mere end antallet af ledige poster i hovedbestyrelsen, kan opstilling ikke finde sted på landsmødet. Jf. Forretningsorden for generalforsamlinger.

Er der stillet vedtægtsændringsforslag?

Der var ved fristens udløb den 20. januar ikke stillet ændringsforslag til vedtægterne til behandling på dette års landsmøde.


Kan man få fuldmagt fra andre medlemmer til at stemme?

Medlemmer kan give andre medlemmer fuldmagt til at stemme på deres vegne på landsmødet (maks 4 fuldmagter). Fuldmagtskuponer fås ved henvendelse til Andreas Astrup på sekretariat i København, landsmoede@amnesty.dk. Fuldmagter skal være sekretariatet i hænde senest én uge før landsmødets afholdelse.


For yderligere spørgsmål kontakt Anita Andersen eller Andreas Astrup på sekretariatet, landsmoede@amnesty.dk eller tlf. 3345 6565.

Hold løbende øje med denne side for mere information om landsmødet.


Tilmelding

Tilmeldingsfrist: 18. april

Du kan tilmelde dig på denne side