26 maj, 2010, kl 13:55

For første gang nogensinde er et siddende statsoverhoved anklaget for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Den Internationale Straffedomstol i Haag (International Criminal Court - ICC) udstedte i 2009 en arrestordre på Sudans genvalgte præsident Omar Al Bashir. Anklagen lyder på mord, udryddelse, tvangsforflyttelser, voldtægt, tortur og blodige angreb på civile mænd, kvinder og børn i den brutale borgerkrig i det vestlige Darfur.

Et historisk vendepunkt

Arrestordren på Al Bashir udgør forhåbentlig et længe ventet, historisk vendepunkt. Selv siddende statsoverhoveder risikerer nu straf for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.

Sager om ledernes ugerninger er i princippet ikke længere bare belastende diplomatiske knuder, som embedsmænd i regeringskontorernes fjerneste kroge kan løse med lyssky aftaler, der sikrer komfortabel ro og orden i forholdet mellem stater. Og det er en potentiel stor sejr for den globale retfærdighed og millioner af ofre.

Den Afrikanske Union modarbejder ICC

Men der er ingen grund til at juble for længe. Retfærdigheden sker først reelt fyldest, i det øjeblik forbryderne bliver arresteret, og der er ikke umiddelbar udsigt til, at præsident Bashir bliver ført for retten. På trods af de ufattelige blodsudgydelser i Darfur har Den Afrikanske Union nemlig nægtet at bidrage til hans arrestation, og kun 111 lande har ratificeret Rom-statutten ­- aftalen bag ICC. Storpolitik rangerer stadig højere end retfærdighed. Men tilbage står, at Bashir ikke længere er en fri mand. Han har stærkt begrænset bevægelsesfrihed og kan ikke deltage i en lang række internationale møder og konferencer. I det øjeblik han betræder jorden i et af de 111 lande, der støtter op om domstolen, bliver han anholdt og ført til Haag

ICC udvider sit fokus

Arrestordren på Bashir var en foreløbig kulmination på ICC's arbejde. I 2009 tog domstolen også sager op om forbrydelser i Uganda, Den Demokratiske Republik Congo og i Den Centralafrikanske Republik. Uden for Afrika er forbrydelser i Afghanistan, Columbia, Georgien og Gaza kommet i ICC's søgelys. Der er dog foreløbig kun tale om indledende undersøgelser, da hverken landene selv eller FN's Sikkerhedsråd har bedt om at få de mistænkte ført for en dommer.

Vejen frem i kampen for endnu mere lighed for loven er dels at få flere lande til at skrive under på Rom-statutten og implementere den i deres nationale lovgivning, dels at lægge pres på FN's Sikkerhedsråd for at udpege flere hændelser som en trussel mod den internationale fred og sikkerhed. Det sidste er vanskeligt, når tre af Sikkerhedsrådets fem permanente medlemmer ikke står bag ICC - nemlig USA, Kina og Rusland.

Amnesty: Udenrigsministeren bør presse regeringer

I næste uge mødes alle landene bag domstolen til konference i Kampala, Uganda, hvor de for første gang gør status over ICC's virke. Desuden skal delegationerne diskutere forslag til bestemmelser og initiativer, som styrker fremtidens kamp mod straffrihed.

Amnesty International har i den forbindelse sendt et brev til udenrigsminister Lene Espersen og opfordret hende til at presse de andre regeringer på en række afgørende områder. Uden effektiv beskyttelse af vidner kan retten ikke fungere i praksis, og Amnesty International beder derfor ministeren arbejde for bedre vidnebeskyttelse. I brevet tilråder Amnesty også, at Lene Espersen presser nationerne til at stille fængselsplads til de dømte til rådighed, og at de enkelte lande donerer penge til at hjælpe ofrene for forbrydelserne.

Uden optimal beskyttelse af vidner, hjælp til ofrene og celler til forbryderne gør domstolens arbejde reelt ikke den store forskel.