05 okt, 2009, kl 12:53

I Niger Delta er lokalbefolkningen frarøvet helt basale menneskerettigheder. Adgangen til rent vand, frisk luft, mad og arbejde er blevet ødelagt på grund af Shells olieudvinding i området.

Det fortæller Amnestys aktive danskerne om i oktober måned.

Du kan møde os på gader, på skoler og på arbejdspladser, hvor vi fortæller om problemerne i Niger Delta og samler underskrifter til Shells direktør med budskabet Clean up and come clean.

Med forurenet vand, olietønder og døde fisk viser vi danskerne, hvilken virkelighed befolkningen i Niger Delta lever i. Men vi viser også, hvordan der kan ske markante forbedringer i området, hvis menneskerettighederne overholdes.

Reportage fra aktionen i København: Fisk på Kultorvet skal få Shell til at rydde op

De aktive er blevet klædt på til at lave events med Amnestys aktivitetspakke, som indeholder materialer og tilbud om undervisning.

Læs mere om aktivitetspakker her

Du kan være med, næste gang Amnesty går på gaden. Kontakt kommunikationsmedarbejder Katrine Lauritsen på klauritsen@amnesty.dk, hvis du vil vide mere om aktivitetspakkerne.

Støt kampagnen med 100 kroner på sms

Hvis du ønsker at støtte Amnestys kampagne for rent vand i Niger Delta, kan du sende en sms med beskeden AMNESTY 100 til 1231.

Det koster 100,- kroner samt alm. trafiktakst. Du har 14 dages fortrydelsesret.