24 jun, 2009, kl 14:34

Ved fredagens demonstration blev der sat fokus på seks navngivne fagligt aktive, som sidder fængslet, og hvis løsladelse Amnesty International og andre har aktioneret for. De deler skæbne med mange andre, som arbejder for lighed mellem kønnene, demokrati, imod korruption eller med HIV/AIDS forebyggelse. Amnesty har i sidste uge bedt om et møde med den iranske ambassadør i Danmark, og krævet et stop for overgreb mod demonstranter og løsladelse af alle samvittighedsfanger i Iran.

"Den vold og uvilkårlige arrestationer af fredelige demonstranter og oppositionsfolk, vi har været vidner til i de seneste uger i Iran, er fuldkommen uacceptabel. Men det er desværre hverdag i Iran for de mange modige mennesker, som arbejder for sociale og politiske fremskridt i Iran," siger international rådgiver i Amnesty International, Dan Hindsgaul, som håber på stort fremmøde ved fredagens protest.

Læs mere om den globale aktionsdag på: www.justiceforiranianworkers.org

Se billeder fra lignende demonstrationer verden over.

Deltag i web-aktion mod den seneste tids vold og overgreb Iran.