I løbet af de sidste år har et stadigt voksende antal latinamerikanske lande gjort fremskridt i arbejdet mod at forhindre straffrihed. Indtil for nyligt var de fleste anklager og straffe rettet mod dem, som direkte udførte forbrydelsen, uden at forsøge at stille de egentligt ansvarlige til regnskab.
Men i april blev et demokratisk valgt statsoverhoved for første gang dømt for menneskerettighedskrænkelser. Den tidligere peruvianske præsident, Alberto Fujimori, blev idømt 25 års fængsel for alvorlige brud på menneskerettighederne, begået i 1991 - herunder tortur, forsvindinger og henrettelser.
Statsoverhoveder stilles til ansvar
Alberto Fujimori var ikke det eneste tidligere statsoverhoved, som var under anklage i 2009. I Colombia var justitsministeriet med til at afskedige en militærgeneral for blandt andet tortur og forsvindinger, og den pensionerede general, Jaime Uscátegui blev idømt 40 års fængsel for sin indblanding i en massakre på 49 civile tilbage i 1997. Også i Argentina blev medlemmer af det tidligere militærregime endelig stillet til ansvar for deres forbrydelser, som indbefatter tortur og mordene på to franske nonner, en journalist og tre medlemmer af en menneskerettighedsgruppe.
Også international lov kom til at spille en stor rolle i regionen i 2009. I juni måned ratificerede Chile, som det sidste land i Sydamerika, Romstatutten, og åbnede dermed op for undersøgelser og retssager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden.
Manglende sikkerhed og beskyttelse
Sikkerhed for borgere i Nord-, Mellem- og Sydamerika vakte også i 2009 stor bekymring. Mordraten voksende særligt i Mexico, Guatemala, Honduras, El Salvador og Jamaica. Millioner af menneskers hverdag var plaget af kriminelle bander såvel som en undertrykkende og diskriminerende ordensmagt. Især illegale immigranter og andre svage grupper var særligt udsatte og organiserede kriminelle grupper udvidede deres aktiviteter til at omfatte trafficking af både kvinder og børn.
Regeringerne i regionen gjorde meget lidt for at efterforske sagerne og endnu mindre for at forebygge overfald eller retsforfølge de ansvarlige.
Usikkerhed og ustabilitet
Militær oprustning var også en tendens i regionen i 2009, hvilket medførte en bekymring for menneskerettighedssituationen for mennesker, som allerede levede i usikkerhed.
I Colombia er civilbefolkningen fortsat gidsler i den fyrre år gamle militære konflikt mellem regeringen, sikkerhedsstyrker, paramilitære grupper og guerillagrupper. Alle involverede parter bidrog til de fortsatte menneskerettighedskrænkelser og forbrydelser mod international humanitær ret. Oprindelige folk og menneskerettighedsaktivister var blandt de mest udsatte. Mellem tre og fem millioner mennesker er blevet drevet på flugt som konsekvens af den lange konflikt, heraf 286.000 mennesker bare i 2009. Kvinder blev fortsat udsat for seksuelle overgreb og samfund led under gidseltagninger, forsvindinger, rekruttering af børn og dødstrusler.
Desværre var Colombia ikke det eneste land i regionen, som led under usikkerhed. Honduras oplevede det første militære statskup i Latinamerika siden 2002 med flere måneders politisk uro til følge. Protester og demonstrationer mod kuppet blev mødt med overgreb på demonstranter, magtmisbrug og krænkelser af ytringsfriheden.
Fattigdom
Uligheden mellem rig og fattig var fortsat dyb og vedvarende i regionen, særligt med hensyn til uddannelse, indkomst og adgang til sundhed. Forværret af den internationale finansielle krise forøgedes antallet af mennesker, som lever under fattigdomsgrænsen, med yderligere ni millioner i 2009.
Især de oprindelige folk lider fortsat under stor ulighed og fattigdom, og mange steder i regionen blev oprindelige folk tvangsforflyttet fra deres nedarvede landområder. Oprindelige folk kørte året igennem kampagne for deres sociale, civile, økonomiske, kulturelle og politiske rettigheder, men blev ofte mødt med chikane, magtmisbrug, tilbageholdelse og falske anklager
Vold mod kvinder og piger
Vold mod kvinder og piger var fortsat ekstremt udtalt i 2009. Både i Mexico, Guatemala, El Salvador, Honduras, Nicaragua og Haiti steg antallet af anmeldte voldtægter, vold i hjemmet, seksuelle overgreb og mord. I flere lande indikerer undersøgelser, at mere end halvdelen af ofrene er mindreårige.
Muligheden for abort i tilfælde af voldtægt, eller hvor moderens liv er i fare, var til stede i en række lande, herunder Colombia, Cuba og USA. Imens Peru tog de første skridt i retningen af afkriminalisering af abort, introducerede Den Dominikanske Republik og 17 mexicanske delstater forfatningsmæssig reformer, som frygtes at kunne medføre totalforbud mod abort. I Chile, El Salvador og Nicaragua fortsatte det totale abortforbud.
På den positive side vedtog Mexico City en ny lov, som lovliggør homoseksuelle ægteskaber.
Guantánamo stadig ikke lukket
Den nye administration i USA lovede at ændre lovgivningen på flere af de områder, hvor menneskerettighederne ellers har været under pres siden de nye terrorlove trådte i kraft for syv år siden. Det drejer sig bl.a. om CIA's hemmelige fangeprogrammer. Men langt fra alle løfter blev holdt. Præsident Obama løfte om at lukke fangebasen Guantánamo blev forpurret af indenrigspolitiske diskussioner om, hvordan de tidligere indsattes rettigheder skulle overholdes. De positive takter blev skæmmet af beslutningen om at visse tidligere fanger skulle stilles for en militærdomstol uden om det eksisterende retssystem. USA mangler stadigvæk at leve op til sine forpligtelser om at sikre undersøgelser af, og kompensation for, de menneskerettighedskrænkelser, som den såkaldte krig mod terror har medført.
Dødsstraf på tilbagegang
52 henrettelser fandt sted i USA i 2009. Selvom dette var det højeste antal siden 2006 lå tallet stadig langt lavere end i 1990'erne, og antallet af henrettelser er stadig på tilbagegang. Selv i Texas og Virginia, to stater der til sammen står for over halvdelen af alle USA's henrettelser, henrettes færre indsatte.
I marts afskaffede staten New Mexico - som den 15. stat i USA - dødsstraf. Staten Connecticut var tæt på samme positive tiltag, men guvernøren i Connecticut nedlagde veto mod afskaffelsen. På trods af at dødsdomme blev udstedt i Bahamas, Guyana og Trinidad og Tobago blev ingen henrettelser eksekveret.





Hjælp os i kampen for menneskerettighederne

