Den tjetjenske menneskerettighedsforkæmper Natalia Estemirova blev bortført på åben gade en juli morgen og brutalt myrdet. Hendes drabsmænd er endnu ikke fundet, og ingen er blevet retsforfulgt.
Estemirovas skæbne er ikke kun en tragedie for hendes familie og venner. Sagen er også en falliterklæring for det russiske retssystem, som endnu engang har vist sig komplet ineffektivt, når det kommer til at placere ansvaret for overfald og drab på mennesker, som risikerer deres liv i kampen for menneskerettighederne.
Sagen er desværre ikke enestående. I store dele af Centralasien var ytrings- og forsamlingsfriheden under hårdt pres, og særligt journalister og regeringskritikere var forfulgte.
Også indenfor EU var der problemer. I 2009 trådte Lissabontraktaten i kraft, og EU's charter om grundlæggende rettigheder blev dermed bindende for EU-institutioner og medlemslande. På trods af dette svigtede de enkelte lande stadigvæk deres ansvar for at opretholde menneskerettighederne.
Fangeudleveringer i strid med menneskerettighederne
Et af de største problemer i 2009 var udleveringer af fanger. Trods gentagne benægtelser fra regeringerne forelægger der nu klare beviser for, at flere europæiske lande i årene efter 2001 var involveret i CIA's globale program for udlevering af terrormistænkte - de såkaldte renditions. Men de europæiske regeringer har stadig ikke taget ansvar for disse menneskeretskrænkelser, og de initiativer, der skal adressere problemet, har været utilstrækkelige.
En tysk forespørgsel i parlamentet om udleveringer frifandt i juli 2009 alle tyske statslige aktører på trods af tungtvejende beviser for det modsatte. Flere lande ignorerede domme fra den Europæiske Menneskerettighedsdomstol der gik imod returneringen af terrormistænkte til lande, hvor de var i risiko for at blive udsat for tortur.
Der var dog også små fremskridt. I november dømte en italiensk domstol 22 CIA-agenter, en amerikansk officer og to italienske agenter for deres involvering i bortførelsen af Abu Omar, som blev kidnappet på gaden i Italien og ulovligt overført via Tyskland til Egypten, hvor han efter sigende blev tortureret. Og i december indrømmede den litauiske regering, at et hemmeligt fængsel i Litauen var blevet opført og benyttet af CIA.
Klima af intolerance og racisme
I flere lande blev asylansøgere ulovligt tilbageholdt og udvist efter uretfærdige asylprocedurer. Blandt andet Tyrkiet og Ukraine tvangsudsendte asylsøgere til lande, hvor de risikerede at blive udsat for alvorlige menneskeretskrænkelser, og i mange EU-lande blev asylansøgere afskåret fra det øvrige samfund eller varetægtsfængslet.
Den dårlige behandling af asylansøgere bundede i et klima af intolerance og racisme. Men intolerancen begrænsede sig ikke kun til flygtninge - også andre minoriteter blev mødt med intolerance i Europa. Romaer og seksuelle minoriteter var særligt udsatte for diskrimination.
Romaer blev i mange lande udsat for systematisk diskrimination og ofte nægtet adgang til ordentlige boligforhold, til uddannelse, arbejde og sundhedstilbud. I nogle lande, blandt andet Italien, Serbien og Makedonien, blev romaer udsat for tvangsforflytninger - en grov krænkelse af deres menneskerettigheder. Mange romaer lever i fattigdom og er marginaliserede i samfundet, og den grove diskriminationen er med til at fastholde dem på bunden af samfundet.
Seksuelle minoriteter var udsat for diskrimination i flere lande, blandt andet i Litauen, hvor homofobi blev en del af landets lovgivning i 2009. En lov fra marts måned forbyder at informere børn om andre former for forhold end ægteskabet mellem en mand og en kvinde. Loven kan bruges til at forbyde enhver diskussion af homoseksualitet og til at stigmatisere seksuelle minoriteter yderligere. I Tyrkiet fortsatte diskrimination på baggrund af seksuel orientering i lov og i praksis. Fire transkønnede kvinder blev myrdet, og kun i ét tilfælde blev der fældet dom i sagen.
2009 blev dødsstraf-frit år i Europa
For første gang siden Amnesty i 1977 begyndte at føre statistik over brugen af dødsstraf, blev der i 2009 ikke gennemført en eneste henrettelse i Europa. Den russiske forfatningsdomstol besluttede i november at udvide et 10 år langt moratorium for dødsstraf, og anbefalede at afskaffe dødsstraf fuldstændigt.
I Hviderusland, som er det eneste europæiske land, der stadig har dødsstraf, blev en arbejdsgruppe i parlamentet nedsat for at undersøge indførelsen af et moratorium. Ikke desto mindre blev folk fortsat dømt til døden i processer, som var indhyllet i hemmeligheder. Tortur og anden mishandling blev brugt til at fremtvinge tilståelser, og de dømte havde ikke adgang til et effektivt appelsystem.
Europa må gå forrest
Europa har en menneskerettighedslovgivning, som er enestående i verden. Men den sørgelige virkelighed er, at mange lande i regionen stadig ikke lever op til sine forpligtelser, når det gælder respekt for og fremme af menneskerettighederne. I den politiske debat omformes rettigheder til privileger når det kommer til flygtninge og asylansøgere, og minoriteters rettigheder tildeles og indskrænkes alt efter hvilken vej de politiske vinde blæser. Hvis Europa fortsat skal kunne gå forrest i kampen for retfærdighed, må de enkelte stater implementere menneskerettighedstraktater og -konventioner i den nationale lovgivning.
Hjælp os i kampen for menneskerettighederne
