Asien og Stillehavsområdet

Mellem januar og maj 2009 blev op imod 300.000 srilankanere fanget i skudlinjen mellem De Tamilske Tigre og den fremstormende regeringshær. FN's Sikkerhedsråd undlod at gribe ind, trods utallige meldinger om overtrædelser af menneskerettighederne fra begge krigens parter.

Den srilankanske regering nægtede, at der havde fundet krigsforbrydelser sted, og afviste alle krav om en international undersøgelse. På trods af, at beviserne på krigsforbrydelser og menneskerettighedskrænkelser hober sig op, er ingen endnu blevet stillet til ansvar.

Konflikter rammer civilbefolkningen

Desværre er tamilernes skæbne langt fra det eneste eksempel på, at mennesker på flugt fra krig, undertrykkelse eller fattigdom blev klemt i storpolitiske magtspil. De færreste asiatiske lande har ratificeret FN's Flygtningekonvention fra 1951, og der findes næsten ingen internationale instrumenter til beskyttelse af internt fordrevne.

Ved begyndelsen af 2009 var en halv million pakistanere allerede på flugt fra de Taleban-dominerende stammeområder nær den afghanske grænse. Talebanernes undertrykkelse af civilbefolkningen, særligt kvinder og piger, kombineret med den pakistanske hærs brutale angreb gjorde, at tallet i april var vokset til to millioner.

Kritik af valg

Også i Afghanistan sendte kampene mellem Taleban og den USA-ledede koalition civilbefolkningen på flugt. 2400 civile blev dræbt som følge af kampene, og Taleban stod bag to tredjedele af drabene. Volden kulminerede op til præsidentvalget, hvor også valgets kandidater benyttede sig af chikane mod politiske modstandere og uafhængige journalister. På trods af, at millioner af afghanere mødte op for at stemme, blev valget kritiseret af internationale observatører.

På Filippinernes konflikt-plagede ø Mindanao levede over 200.000 civile i lejre, mens kampene mellem regeringsstyrkerne og oprørshæren Moro Islamic Liberation Front bølgede omkring dem. Lovløsheden i området blev understreget af den chokerende massehenrettelse af 57 personer, heriblandt mindst 30 journalister, den 23. november.

Hård kurs over for politisk modstand

I andre dele af Asien var det ikke krigshandlinger, men stadig undertrykkelse, der drev mennesker på flugt og fratog dem deres grundlæggende rettigheder. I Myanmar og Nordkorea fortsatte de totalitære regimer deres politiske undertrykkelse og systematiske brud på menneskerettighederne.

Fra Nordkorea søgte flygtninge først og fremmest mod Kina, som ikke anerkendte deres flygtningestatus og nægtede FN's Flygtningehøjkommissariat adgang til dem på trods af, at de stod overfor fængsling, tvangsarbejde og tortur, hvis de nordkoreanske myndigheder fik fat i dem.

Uretfærdig retssag

I Myanmar blev tusinder fordrevet af regeringens sikkerhedsstyrker, som rutinemæssigt brød med international lov i forfølgelsen af væbnede grupper fra landets etniske mindretal. Regeringen fortsatte med at undertrykke enhver politisk modstand og holdt over 2.100 politiske fanger indespærret. Den mest berømte, Aung San Suu Kyi, fik forlænget sin husarrest efter en uretfærdig retssag.

Den kinesiske regering havde i december held til at presse de cambodjanske myndigheder til at udlevere 20 uighuriske asylansøgere, som havde deltaget i optøjerne i den uafhængige republik Xinjiang. Samtidig intensiverede Kina sin hårde kurs overfor politiske modstandere og fængslede eller chikanerede adskillige advokater og menneskerettighedsaktivister. Kina var endnu engang verdens største bøddel, selvom det eksakte antal henrettelser og dødsdomme i 2009 forblev en statshemmelighed.

Udnyttelse af migrantarbejdere

Økonomiske trængsler drev millioner fra deres hjem i jagten på et bedre liv. Fattige mennesker fra Filippinerne, Nepal, Indonesien og Bangladesh flyttede i hobetal til regionens rigere lande såsom Japan, Sydkorea og Malaysia.

På trods af, at der er sket nogle forbedringer i lovgivning om migrantarbejdere, blev langt størstedelen af dem udsat for udnyttelse, diskrimination og racisme i de lande, de flyttede til. Den økonomiske krise gjorde kun ondt værre.

Et af de værste eksempler så dagens lys i Malaysia, hvor migrantarbejdere udgør en femtedel af arbejdsstyrken. Officielle tal viste, at over 35.000 migranter var blevet idømt stokkeslag i årene 2002 til 2008. Både illegale indvandrere og arbejdere, hvis pas var blevet inddraget af deres arbejdsgivere, risikerede stokkeslag. Også i Sydkorea, der ellers er et af de eneste lande i Asien, der juridisk anerkender migrantarbejderes rettigheder, blev udlændinge udnyttet, solgt til prostitution og i lange periode nægtet betaling for deres arbejde.

Tvangsforflytning af civilbefolkningen

I den østindiske stat Orissa stod tusinder af oprindelige folk til at miste deres hjem på grund af aluminiumsudvinding, som i løbet af de seneste to år har forurenet luften og vandet. Politiet i Papua Ny Guinea brændte huse ned og truede med at skyde folk som led i den ulovlige rydning af beboelsesområder tæt på landets største guldmine.

I Cambodja fortsatte tvangsrydningerne af slumkvarterer i 2009, og 31 familier med HIV/AIDS blev forvist fra deres hjem i hovedstaden Phnom Penh.

Migrantstrømmene vokser

Alt tyder på, at antallet af mennesker, som forlader deres hjem af nød, eller i bestræbelserne på at skabe en bedre fremtid for sig selv, vil vokse i de kommende år. Men der er ingen tegn på, at det internationale samfund vil tilpasse de juridiske rammer til at møde denne udfordring.

De asiatiske befolkninger udgør broderparten af disse migranter, flygtninge, asylansøgere og internt fordrevne. Derfor har asiatiske lande en særlig forpligtelse til at tage de nødvendige skridt for at imødegå udviklingen og sikre alle menneskers rettigheder - hvor end de befinder sig.